Log på Forside
 
Luksus hundehuse

Poda har i en del år haft to typer hundehuse i plast, der er både lette og hygiejniske. Men de har erfaret, at der stadig er mange der synes, at et rigtigt hundehus skal være lavet af træ.

Derfor har Poda selv tegnet og udviklet en serie nye kvalitetshuse, som tager højde for hundens behov i alle vejrlig. Materialerne er nøje udvalgt, så både holdbarhed og sikkerheden for hundens helse er i top. Konstruktionen lever dermed op til selv de strengeste krav til hundehuse til for eksempel vagthunde.

De nye hundehuse fås i tre størrelser og er store nok til, at hunden kan stå oprejst. Den mindste er 108x54 cm med en højde på 75 cm, mens det største hus er 185x96cm og 110 cm højt.

For at undgå træk er der et indvendigt vindfang. Huset kan som ekstraudstyr monteres med en dør i tre mm kraftig, frostsikker polyethylen, som holder elementerne yderligere på afstand.

Som det eneste hundehus på markedet er alle flader forsynet med hele 50 mm isolering, så hunden altid har det lunt og godt - selv i hård frost.

Husene er udvendigt behandlet med to lag træbeskyttelse og indvendigt foret med vandfast krydsfinér under den kraftige isolering. Taget er belagt med kraftigt tagpap, og kan lukkes op for nem indvendig rengøring.

www.poda.dk

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: