
Foto: Grindsted Husholdningsskole.
Marie Louise Storgaard, elev på husholdningsskolen, i sin flotte kreation - med landbrugselev Morten Winther Jakobsen som kavaler - på vej til gallaaften i Grindsted.
Drengene på Grindsted Landbrugsskole nyder godt af Grindsted Husholdningsskoles mange piger, da de to skoler er under samme tag.
Et af årets højdepunkter på skolen er gallaaftenen, som i år blev holdt 2. februar. Her fik de kreative piger fra husholdsningsskolens linje »Design og kreativ« mulighed for at vise de flotte kjoler, de selv har designet og syet.
Eleverne på landbrugsskolen og husholdningsskolen har rigtig mange fælles aktiviteter i dagligdagen.
»Det er alle tiders skole med sådan en kønsfordeling, men med 180 unge under samme tag, giver os også - som skole - mange udfordringer at holde styr på det hele«, smiler forstander på Grindsted Husholdningsskole, Toni Hessner.
Han har flere elever, hvis forældre i sin tid har truffet hinanden på den kombinerede landbrugs- og husholdningsskole.
På Grindsted landbrugsskole kan man også tage 10. klasse samtidig med første del af landbrugsuddannelsen (1A).
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: