Log på Forside
 
Kål virker mod kræft
Forskning har tidligere vist, at frugt og grønt ikke forebygger kræft. Kål er dog undtagelsen.

Broccoli, blomkål, rosenkål og andre korsblomstrende grøntsager kan være med til at forebygge kræft. Det viser en række undersøgelser som konkluderer, at de korsblomstrede grøntsager har den største kræfthæmmende virkning af alle grøntsager på grund af en høj koncentration af såkaldte glukosinolater.

»Flere undersøgelser har vist, at personer der spiser meget broccoli og kål mindsker deres risiko for at udvikle kræft i lunge, tarm, bryst og prostata. Og det tyder på, at selv relativt små mængder har en effekt,« siger Barbara Ann Halkier, lektor og dr.scient. på Det Biovidenskabelige Fakultet til Kræftens Bekæmpelse.

Stoffet, som frigives i kroppen når du indtager for eksempel broccoli, kaldes Sulforaphan. Et forsøg har vist, at Sulforaphan får kræftceller fra mennesker til at dø - dog kun i forsøg uden for menneskekroppen.

Glukosinolaterne kan kun fås gennem korsblomstrede grøntsager som broccoli, blomkål, rosenkål, radiser, peberrod, brøndkarse, sennep og rucola.

aro

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: