
Foto: Erik Poulstrup, VHL.
Et hegn mellem to marker er både flot og godt for vildtet.
»Det danske kulturlandskab er kendetegnet ved store veldrevne marker, der desværre ikke yder den optimale beskyttelse som eksempelvis fasan og råvildt har behov for. Det er især variationen der er afgørende. Et godt læhegn eller en velplaceret remise er en stor hjælp til vildtet - og dermed en stor forøgelse af herlighedsværdierne på enhver ejendom,« siger Svend Lassen.
Og man kan få tilskud til at lave sådanne småbeplantninger. Tilmed behøver man ikke gå og vente på, at den kollektive læplantningsordning igen kommer til den egn, man bor på. Landdistriktsprogrammet har nemlig lige åbnet for en ny ansøgningsrunde til individuelle læplantningsordninger, som alle kan søge gennem Direktoratet for FødevareErhverv.
Op til en halv hektar
Tilskudsordningen hedder »Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger«. Og her er det muligt at få tilskud til etablering af hegn og beplantninger, der plantes med følgende formål, fortæller Svend Lassen:
At bevare og fremme miljø-, natur-, kultur- og landskabsværdier og de rekreative værdier.
At etablere forbindelseslinjer i landskabet og at øge andelen af småbiotoper.
Eller at etablere naturlige afgrænsninger omkring tekniske anlæg.
»Der ydes tilskud til læhegn (en-syv rækker) og anlæg af bevoksninger på op til en halv hektar. Som standard kan man få 40 procent i tilskud af de dokumenterede, tilskudsberettigede udgifter,« siger han.
Det vil sige udgifter til projektering, rydning af gamle hegn, jordbearbejdning, planter, plantning, renholdelse i tre år, projektrapportering m.m. Som tilskudsberettigede udgifter kan også medregnes brug af egne maskiner og eget arbejde efter visse regler.
60 procent tilskud
Det er dog muligt at få tilskud på helt op til 60 procent af udgifterne. Men så skal beplantningerne opfylde mindst tre af følgende betingelser:
lØkologisk etablering, renholdelse og opretholdelse af beplantningen.
lEtablering af en udyrket stribe jord på en meters bredde langs med og op til beplantningen.
lEtablering af en insektvold i tilknytning til beplantningen.
l Etablering af åbninger for hver 50 meter i eller igennem beplantningen.
l Udelukkende brug af hjemmehørende plantearter og provenienser.
l Etablering af en offentlig trampesti langs beplantningen.
»Med den viden, vi har om planternes samspil med flora og fauna, er det muligt at etablere et meget individuelt hegn alt efter ønske. Så man ved hjælp af den rette etablering og pleje får sat et varigt fodspor til sine efterkommere,« anbefaler Svend Lassen.
Så hvis du har en drøm om at etablere en større eller mindre biotop til insekter, flora, fugle, vildt eller bare til at forskønne naturen, er det bare om at gå i gang.
Det er dog langt fra alle ansøgninger, der får tilskud. Man er bedst stillet, hvis læhegnet eller småbeplantningen indgår i en form for plejeplan for hele ejendommen, for eksempel en naturplan, oplyser Svend Lassen.
www.dffe.dk eller ring til Svend Lassen eller
Erik Poulstrup på
tlf. 99 98 97 00.