Billedbog
for pc-begyndere
Pc-kursus 1 for begyndere af Caroline Butz. 72 sider i farver. kr. 89. Udgivet af Forlaget Libris.
For mange er det nemmere at lære noget ved at kigge på billeder frem for at læse lange tekster. Og med hjælp af billeder kan man nu også komme i gang med at lære at bruge hjemmecomputer.
Forlaget Libris har nemlig udgivet et it-hæfte for begyndere som bryder helt med, hvordan it-fagstof normalt formidles. Hæftet indeholder rigt illustrerede og let forståelige anvisninger på, hvordan pc'en virker, og hvordan den bruges. Der er ikke nogen lange, indviklede forklaringer. Hver side er bygget op omkring en eller flere illustrationer, og der står kun den tekst som er nødvendig for at forstå emnet.
Forfatteren lægger ud med at fortælle om tastatur og mus. Bagefter forklarer hun, hvordan pc'en og anden hardware fungerer. Se, hvad der sker, når pc'en tændes, og hvordan de mest basale opgaver løses i Windows Vista.
Hæftet efterfølges af »Pc-kursus 2 for begyndere«, som bygger på samme koncept og handler om internet, og hvordan du kan sende e-mails.
Foga
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: