Odin på ottebenede Sleipner. Fra det islandske håndskrift af Olafur Brynjúlfsson, Sæmunder og Snorra Edda fra 1760. Det Kongelige Bibliotek. Brugt som Illustration i Chr. Heilskov Rasmussen & Ib Møllers bog Heste i Danmark - forlaget Saxo.
De fleste siger, de ikke bryder sig om at spise hestekød, fordi de ikke kan lide smagen - hvis de da ellers har smagt det. Men aversionen mod hestekød er muligvis også kulturelt bestemt, for kristne kirkefædre var for mere end 1.000 år siden med til at forbyde hestekødsspisning.
"I de nordiske lande er hestekød stadig ikke en velanset spise," skriver Rita Geertz i en artikel om tro og overtro i forbindelse med heste i en ny bog "Heste i Danmark".
"Der var en kraftig modstand fra de kristne mod spisning af hestekød. Det blev anset for hedensk brug, og det blev ligefrem forbudt flere steder," fortæller Rita Geertz, der er ph.d. og uddannet religionshistoriker og folklorist. Hun har redet islandske heste siden 1980 og været formand for Dansk Islænderhestes Avlsbestyrelse.
Hesten har haft en stærk kultisk placering blandt Nordens folk, før de blev omvendt til kristendommen.
"Vikingetidens mange rytterbegravelser vidner om hestens afgørende betydning i forbindelse med efterlivet og de oldnordiske offerritualer. Høvdingen blev begravet med deres yndlingsheste. De skulle bringe ham over regnbuen til Idasletten, hvor den evige kamp fandt sted. Hestenes skulle være hans ridedyr i det hinsides og eventuelt også sikre gudernes gode vilje mod ham - som offergave," fortæller Rita Geertz.
99 ofre i Lejre
"Gennem de tidlige kristne kirkefædre hører vi om årlige offerfester blandt andet i Lejre. Her blev der hvert niende år omkring helligtrekonger ofret 99 mennesker og lige så mange heste tillige med hunde og haner, for at disse kunne trælle for guderne og sone begåede forbrydelser. Blodet fra offerdyrene blev normalt samlet i store skåle og stænket på deltagerne. Sammen med hestekødet var det en offergave til guderne. Hestekødet blev efterfølgende spist af deltagerne i offerhandlingen," fortæller Rita Geertz.
"Når man som kristen i de nordiske lande ikke kunne spise hestekød, så blev det enkelte steder fortalt, at det var, fordi kødet var urent, fordi hesten hæmningsløst havde ædt høet i krybben under Jesusbarnet," lyder en anden forklaring, som Rita Geertz bringer frem.
"Tidligere var det også rakkeren, der var udstødt af det almindelige samfund, som skaffede sig af med de døde heste og udnyttede, hvad der kunne bruges. Praksis havde nemlig været, at man slap sine gamle og udtjente heste løs og lod dem vandre rundt på egnen, indtil de døde - eller rakkeren hentede dem."
Hvad der i dag gør, at de fleste danskere ikke bryder sig om hestekød, kan kun den enkelte svare på. Ifølge en avisartikel for nylig er det dog blevet in blandt yngre mennesker at spise hakket hestekød i lasagnen.
I andre kristne lande som Italien, Spanien, Frankrig og Belgien er der ikke aversion mod at spise hestekød. Her har man ikke haft det særlige religiøse forhold til hesten som folk i de skandinaviske lande.
I bogen "Heste i Danmark" beskæftiger Sara Heil Jensen, magister i forhistorie og arkæologi, sig også med emnet hest og religion som baggrund for et gammelt skandinavisk tabu mod at spise hestekød. Det gør hun i artiklen "Tæmmet, tøjlet og tilbedt - fra stenalder til vikingetid."
"Heste i Danmark" er udgivet af Forlaget Saxo ApS, Hjortevænget 2, 8270 Højbjerg. www.forlagetsaxo.dk
Hesten er for mange en ven og et kæledyr. Det virker ikke rigtig at spise et dyr man har følelsesmæssige relationer til. Mange af de dyr, vi har tætte forhold til, tillægges menneskelige egenskaber, og at spise dem ville grænse til kanibalisme, skriver Sara Heil Jensen i bogen Heste i Danmark.