Hvem er Anky van Grunsven
Dressurverdenens dronning er den 40-årige mor til to, Anky van Grunsven, der 23 år gammel vandt sit første af hidtil 13 hollandske mesterskaber. I en alder af 26 år vandt hun sit første af hidtil to verdensmesterskaber, og siden da har højdepunkterne i Ankys karriere indbefattet to individuelle olympiske guldmedaljer i Sydney og Athen med hestene Bonfire og Salinero, otte World Cup-sejre samt de tre nyligste europamesterskaber.
Kongelige ordner, sportspriser og anden hæder er fulgt i kølvandet af hendes internationale karriere. Fra 1993 er Anky syv gange blevet udnævnt til Årets Rytter i Holland, i 1994 opnåede hun tilmed titlen Årets Sportskvinde og i 2001 udnævnelsen til Århundredets Rytter.
Ankys rideudstyrskollektion, ANKY Technical Casuals, har opnået stor udbredelse i ridekredse, og hendes engagement i produktionen indbefatter både design og PR.
Anky van Grunsven er en af de to ryttere, der har været i dressurens absolutte top i længst tid med mange forskellige heste. Hun er gift med sin træner, Sjef Janssen, og parret repræsenterer tidens mest omdiskuterede træningsprincipper. Kom selv og bedøm deres metoder i hestenes uddannelse.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: