Log på Forside
 
Nano-lak til maskinerne

Nanoteknologien breder sig kraftigt disse år, og den har nu fundet vej til nøglemaskinerne hos en sjællandsk landmand, Thomas Clausen fra Lynge. Han har fået traktor, teleskoplæsser og en sneplov sprøjtet ind i en tynd nano-lak der skal holde rust fra døren, fortæller Max Madsen i LandbrugsAvisens nyhedsbrev.

"Jeg forventer, at nanobehandlingen vil holde navnlig de ikke-malede dele rustfri, så traktoren ser pæn ud og ikke bliver ødelagt af saltet på vejene," lyder det forventningsfuldt fra Thomas Clausen, der i forbindelse med saltning og halmkørsel færdes en del på vintervejene.

Hos AgroTech, Landscentret, er der dog ikke stor tiltro til nano-lakkens effekt.

"En nano-lak vil sikkert kunne beskytte maskinen imod vejsalt, men jeg tvivler på, at den vil kunne modstå hårde fysiske påvirkninger fra eksempelvis sandflugt eller flyvende gødningskorn," siger landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og minder om, at megen rust kommer indefra. Han påpeger desuden, at hulrum vil være umulige at rense før påførelse af lakken.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: