Nyt domicil til Danske Maskinstationer
Danske Maskinstationer nye domicil og videncenter på Porschevej i Vejle bliver daglig arbejdsplads for 25 - 30 ansatte og får fællesfaciliteter som kantine, kursus- og mødelokaler. Contractors i Herning er totalentreprenør på byggeriet, mens en af Landsforeningens medlemsvirksomheder, Sejer Pedersen A/S i Vildbjerg, står for jordarbejdet.
Landsforeningen Danske Maskinstationer, der er brancheorganisation for cirka 600 maskinstationer, entreprenør- og kloakmestervirksomheder, får nyt domicil på Porschevej i Vejle.
Første spadestik blev taget torsdag den 21. februar af Vejles viceborgmester Arne Sigtenbjerggaard (V), som konstaterede, at man for får år siden nok troede, at maskinstationer blev en saga blot, fordi alle de store landbrug selv fik maskiner.
»Men maskinstationerne og I som organisation har virkelig forstået at udvikle og tilpasse jer,« lød det fra Arne Sigtenbjerggaard.
I de kommende måneder skyder der på grunden i Vinding i det sydlige Vejle et toetagers kontorhus på 1350 kvadratmeter op. Når det nye domicil står færdigt i november, vil det rumme både Landsforeningens sekretariat, Konsulenttjenesten og EDB-afdelingen Agromat Data samt LDM-Revision og LDM Kvalitets- og Miljørådgivning. Desuden får Dansk Skoventreprenør Forening sekretariat på adressen.
Foga
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: