Da købeloven blev lavet om i 2002, kom der nye reklamationsfrister. Hovedreglen er, at man har to års reklamationsfrist, men der er forskellige frister alt efter, om man er privatperson eller erhvervsdrivende. I gamle dage var reglen, at der var en 30- dages prøvetid, hvor køber frit kunne levere hesten tilbage. Den gælder ikke mere. Den lange reklamationsret gør det ekstra vigtigt altid at have det juridiske i orden og at lave en skriftlig kontrakt.
Civilkøb:
l En privatperson der handler med en anden privatperson
l To års reklamationsfrist. En kortere frist kan aftales
l Klagefrist: Uden ugrundet ophold (købelovens § 52)
Handelskøb:
l To erhvervsdrivende der handler med hinanden
l To års reklamationsfrist. En kortere frist kan aftales
l Klagefrist: Straks
Forbrugerkøb:
l En forbruger (privatperson) der handler med en erhvervsdrivende
l Mindst to års reklamationsfrist. Købelovens regler om forbrugerbeskyttelse gælder
l Klagefrist: Inden rimelig tid. Meddelelser givet inden to måneder efter, at køberen opdagede manglen, er altid rettidigt (købelovens § 81)
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: