Log på Forside
 
Verdenskonference for Herefordavlere
I slutningen af juni forventes der besøg af 200 Herefodavlere i København. De skal også besøge Landsskuet i Herning.
Foto: Herefordforeningen.
Herefordavlere fra mange lande vil til sommer følge interesseret med, når toppen af dansk hereford skal bedømmes på Landsskuet i Herning.

Herefordavlere fra hele verden kommer til København, når den 15. World Hereford Conference bliver afviklet i dagene 29. juni til 1. juli 2008.

Mange interessante, aktuelle, faglige emner kommer på bordet i de to dage, selve konferencen varer, og det er kompetente indledere fra mange lande, der præsenterer og diskuterer de forskellige indlæg.

Traditionen tro deltager herefordavlere fra hele verden i konferencen - fra Nord- og Sydamerika, fra Australien og New Zealand, fra Sydafrika samt naturligvis fra en række europæiske lande, herunder Herefords hjemland, England.

Det er Herefordforeningender sammen de øvrige nordiske foreninger står bag konferencen.

Forud for konferencen i København har deltagerne besøgt herefordbesætninger i Finland og Sverige. Efter konferencen er det danske herefordavleres tur til at vise deres besætninger og dyr frem. En af dem er Preben Birch i Nordsjælland, som Land&liv skrev om i nr. 2, 2008.

Joachims pokal

Et af højdepunkterne for de udenlandske herefordavlere bliver et besøg på Landsskuet i Herning fredag 4. juli, hvor de kan studere toppen af dansk Hereford, overvære bedømmelsen og komme tæt på WHC-konferencens protektor, Prins Joachim. Prinsen er til stede ved den officielle åbning af Landsskuet og WHC-skuet, og han vil efter bedømmelsen af Hereford overrække »Prins Joachims Ærespokal« til ejeren af det bedste hereforddyr på udstillingen.

Herefordforeningen forventer, at cirka 200 udenlandske herefordavlere deltager i konferencen og de efterfølgende besøg i Danmark. Besøget af de mange herefordavlere vil sætte yderligere fokus på den danske herefordavl med mulighed for senere eksport af avlsdyr, tyresæd og embryoner.

Foga

I forbindelse med hereford verdenskongressen bliver der besøg hos danske herefordavlere.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: