Log på Forside
 
Danske herregårde fremtidens dynamoer
Realdania har afsat 100 mio. kr. til projekter på herregårde.
Foto: realdania
Herregården Nørre Vosborg ved Vemb i Vestjylland er netop blevet restaureret. Visionen er, at Nørre Vosborg bliver et kulturelt kraftcenter med eget hotel og restaurant. Denne sommer er der blandt andet Kammermusik Festival 3.-6. juli, sommeropera 19., 20., 22. og 24. aug og Fortælle Festival 27.-28. sept.

De danske herregårde rummer fantastiske fortællinger, unikke kulturmiljøer og bygninger, som repræsenterer det fineste af Danmarks ældre bygningskunst. Men en større del af herregårdenes historiske bygninger er nedslidte, fordi de ikke længere indgår aktivt i driften, og unik kulturarv risikerer at gå tabt.

Realdania lancerer derfor en kampagne, der skal bidrage til at skabe bæredygtige forretningsgrundlag for de danske herregårde og udvikle dem til dynamoer i landdistrikterne - med deres unikke kulturarv som drivkraft. Der er afsat 100 mio. kr. til kampagnen, som løber over de næste fem år.

Idekonkurrence

Første del af kampagnen består af en idékonkurrence, som alle landets herregårde får mulighed for at deltage i.

Omkring ti forslag bliver udvalgt som demonstrationsprojekter. Der kan være tale om både forslag til koncept- og idéudvikling, såvel som forslag til realisering af konkrete projekter.

I 2010 gennemføres endnu en idékonkurrence efter samme principper. Den samlede kampagne løber over fem år.

"Der skal tænkes i nye forretningsområder og målgrupper, blikket skal rettes udad og det skal undersøges, hvordan fremtidens herregård kan blive attraktiv, identitetsskabende og mere vedkommende for den brede befolkning. Det kan være med til at skabe en øget interesse hos danskerne som gør, at herregårdene kan gå fremtiden i møde som konkurrencedygtige forretninger - selvfølgelig med respekt for herregårdsejerne og den enkelte herregårds oprindelige historie, bygningsværker og kulturelle identitet," siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania i en pressemeddelelse om herregårdskampagnen.

Bygningskultur Danmark

Udover støtten til demonstrationsprojekter vil kampagnen blandt andet indeholde best practice-analyser af danske og udenlandske herregårde, seminarer og konferencer, kommunikation af kampagnens resultater gennem hele perioden og opbygning af et stærkt vidensmiljø.

Sekretariatet for "Fremtidens Herregårde" er placeret hos Bygningskultur Danmark. Desuden organiseres kampagnen med en styregruppe og et videnspanel bestående af en række fagpersoner, der har stor viden og erfaring med herregårdenes situation og udvikling.

Foga

www.fremtidensherregaard.dk

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: