Foto: Realdania.

Gl. Estrup ved Auning på Djursland er blevet landbrugsmuseum.

Det er dyrt at eje og drive en herregård. De historiske bygninger er bygget til en anden tid, og det kræver store løbende investeringer at holde dem ved lige.

Nogle af herregårdene fungerer som højskoler, museer eller turistattraktioner, andre er indrettet til hoteldrift eller privatbolig, og atter andre drives stadig som rentable landbrug. De sidstnævnte har dog i højere og højere grad brug for supplerende indtægter, samtidig med at mange bygninger står tomme og forfalder, fordi de ikke længere er en del af driften.

Det er baggrunden for, at Realdania iværksætter kampagnen Fremtidens Herregårde. Målet er at udnytte herregårdenes potentiale til en aktiv ressource og sikre deres unikke placering i det danske kulturmiljø.

"Med kampagnen vil vi i samarbejde med herregårdsejerne udvikle bud på, hvordan de danske herregårde - i en nytolket form - kan genindtage deres historiske position som dynamoer for udviklingen på landet. Det kunne være i kraft af nye kulturoplevelser, nye former for erhverv eller nye måder at bygge boliger i relation til herregården. Liv i de gamle bygninger er den bedste form for bygningsbevaring, og det vil samtidig skabe arbejdspladser og dynamik lokalt," siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania.

Herregårde populære

En ny undersøgelse viser desuden, at der er god basis for at puste nyt liv i de historiske herregårdsbygninger.

Flertallet af danskerne vil gerne bruge herregårdene til kulturelle oplevelser eller ferie i en renoveret driftsbygning.

Desuden kan mange danskere godt forestille sig at arbejde i et firma med adresse i en renoveret driftsbygning på en herregård.

Foga