
Foto: Ole Christensen.
Væksthuset ligger smukt på stuehusets sydgavl ned til en lille privat sø.
Kan man med godt resultat sætte et to etager højt, transparent væksthus på gavlen af et ældre stuehus fra 1850? Ja - hos Ole Christensen og Vibeke Gaard i Himmerland tæt ved Nibe, sydøst for Ålborg, kan man godt. Og så er det oven i købet både elegant, smukt og klæder huset.
Forklaringen er måske, at Ole Christensen selv er arkitekt og i mange år har drømt om at bygge en helt speciel udestue på huset. Ikke en traditionel udestue i husets stil som efter hans mening bare er en forlængelse af huset. For plads havde familien nok af. Nej, det skulle være noget der bomæssigt og oplevelsesmæssigt skilte sig ud.
I 1993 havde han endelig fået drømmen helt på plads og byggede væksthuset sammen med sin kone Vibeke Gaard efter engelske orangerier og med Søren Ryges vinterhave som forbillede.
Energiøkonomisk
Og hvilket hus. 26 kvadratmeter med højt til kip, så man kan kigge ud i væksthuset både fra glasdørene i stueplan og fra vinduerne på første sal. Væksthuset sidder nemlig på husets gavl i stedet for på langsiderne. Det finder Ole Christensen oplagt af flere årsager.
"Et glashus på husets gavl er meget energiøkonomisk, fordi det dækker en stor del af husets flade. Det trækker varme ind i resten af huset det meste af året og beskytter og isolerer samtidig mod kulden i vinterhalvåret," siger han.
Sidder udestuen på en gavl, kan man også skabe et kig igennem hele huset ud til væksthuset og alt det grønne og blomstrende, hvilket Ole Christensen da også har gjort gennem husets 18 meter. Man undgår også at gøre en stor stue midt i huset mørk ved at placere en udestue ud for stuen.
"En udestue skal helst placeres ud for et lille gennemgangsrum, så man undgår mørkeeffekten i opholdsrummene," mener han.
Fra væksthuset er der en skøn udsigt ud over en lille, privat sø og i næste parket den nærliggende golfbane, der går helt ind til ejendommens skel.
Behagelig varme
Glashuset er placeret på stuehusets sydgavl, og det er ifølge Ole Christensen vigtigt, at det vender mod syd og vest, så det kan få så mange soltimer og så meget lys ind som muligt.
Umiddelbart skulle man tro, at et rent glashus kunne blive ulidelig varmt om sommeren. Men det gør det tilsyneladende ikke.
"Nej, slet ikke," siger Ole Christensen. Vi har automatisk klimastyrede vinduer i glastaget, og de åbnes selvfølgelig på vid gab sammen med begge døre, når det er meget varmt. Så her er altid meget behageligt ude - også om sommeren," siger han og giver glashusets højde på seks meter årsagen til den behagelige temperatur. Det store skyggegivende egetræ mod vest er heller ikke uden effekt.
En stor del af væksthusets østmur udgøres af en halv meter tyk massiv stenmur, der er lavet for at samle varme til huset. Når kampestenene bliver varmet op af solen, holder de meget længere på varmen inde i huset, når solen er gået ned, end hvis der bare var glas. Ole Christensen har selv lagt alle ni ton kampesten i, hvilket var et stort arbejde.
"Men det er nu også en rar følelse, at der er en form for væg - en slags rygstød i stedet for glas overalt," siger Vibeke Gaard.
Grøn oase
Parret har haft et firma til at sætte glas og aluminiumskonstruktionen op, men har selv lavet resten. Udgifterne er løbet op i 300.000, hvis man ikke regner parrets arbejdstimer med. Alle materialer er valgt, så det er vedligeholdelsesfrit, blandt andet termoruder og aluminiumsrammer.
I indretningen har de understreget, at væksthuset ikke er en stue, men et uopvarmet væksthus der lever med årstidernes skiften og også kan risikere frost. De har blandt andet lagt rå klinker oven på husets sandbund og lavet et havebord og en fast bænk i vinkel med et højt bed bagved, så man kan stå oprejst, når det skal passes.
Og der er meget at passe. Væksthuset er en grøn og blomstrende oase det meste af året. Husets klima er subtropisk, men parret har primært valgt hjemmehørende arter, bortset fra den smukke vin som snor sig overalt og pynter med de mange druer, krogede stammer og blade. Klematis er parrets foretrukne plante, og den er overalt og blomstrer på mange forskellige tidspunkter.
Men her først i februar, hvor Land&liv er på besøg, er en af de få måneder, hvor der ikke er så meget løv i huset. Allerede i marts springer huset ud i sin grønne kappe og blomstrende tulipaner og andre forårsblomster, og det fortsætter langt ind i efteråret. Først i januar klippes alt det visne og dekorative løv ned, som har pyntet i julen. Og huset får lov at stå nøgen i et par måneder, før blomsterorgiet begynder igen.
www.vandstedgaard.dk
Ole Christensen og Vibeke Gaard nyder også deres væksthus om vinteren. I baggrunden stenmuren mod øst der er dekorativ og evigt vekslende. Om vinteren en stenmur, om sommeren grøn af den klatrende vildvin, der skifter til rød i efteråret.
Væksthuset og stuehuset set fra øst.Væksthuset forlænger sæsonen meget i det forblæste limfjordsområde. Man kan være derude, selvom det blæser.
Væksthuset set fra første sal.
Væksthuset forlænger sæsonen meget i det forblæste limfjordsområde. Man kan være derude, selvom det blæser. Er det godt vejr, er der direkte adgang til den udendørs terrasse.
Om foråret kravler planterne op alle steder. Enkelte planter er plantet ned i jorden, som vin, men de fleste står i krukker.
Der er meget arbejde med planterne i væksthuset det meste af året. Blandt andet skal vinen beskæres en gang om ugen i sæsonen for ikke at tage magten. Parret anbefaler, at der er indlagt vand i sådan et væksthus, for der skal vandes rigtig meget.