Husqvarna 450e med 3,2 hk udmærker sig blandt andet ved, at stramning af kæden sker uden brug af værktøj.
Husqvarna lancerer to nye kraftfulde motorsave, der med minimeret benzinforbrug og nem betjening løser alle opgaver fra de professionelle i skoven til allroundopgaverne med beskæring og håndtering af brænde.
Motorsavene Husqvarna 450e og Husqvarna 445 er begge opbygget med X-TORQ motorteknologi, som dels giver maksimal effekt ved dels et lavere omdrejningstal, dels en betydelig reduktion af brændstofforbrug og udstødningsgas. Smart Start, med stopknap som automatisk vender tilbage til udgangsposition, giver i kombination med brændstofpumpe en sikker og nem betjening.
X-TORQ-motorer har gennemgået skrappe og længerevarende test og opfylder de nyeste og særdeles strenge miljøkrav. Med de nye motorsave garanteres således ikke blot flere kræfter og mindre brændstofforbrug men også større sikkerhed, tryghed og miljøhensyn.
Husqvarna 450e, som især udmærker sig ved at stramning af kæden sker uden brug af værktøj, har en effekt på 3,2 hk.
Husqvarna 445 har en effekt på 2,8 hk. Skærekapaciteten er stor i kraft af savenes bredere omdrejningsområde, og håndtagene er adskilt fra motoren ved hjælp af stålfjedre, hvilket giver en optimal dæmpning af vibrationer. Luftfiltrene renses særdeles nemt, idet disse kan afmonteres uden brug af værktøj. Savene fremtræder i et robust design, og modsat andre motorsave i denne klasse er vægten helt nede på henholdsvis 5,1 og 4,9 kilo.
Vejledende pris for henholdsvis Husqvarna 450e og Husqvarna 445 er kr. 4.995 og kr. 4.495.
Foga
Husqvarna Skov & Have A/S tlf. 45 87 79 79. www.husquarna.dk
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: