Foto: Jens Tønnesen

Anny og Jørgen Hildes nye byggeri ved Hillerød, som er omtalt på side 26-27 , er opvarmet med jordvarmeanlæg, som styres her fra et hjørne af lagerhallen. Jørgen Hilde forventer en besparelse på cirka 25.000 kr. i forhold til opvarming med olie.

Energipriserne stiger, og overalt i Danmark er der kommet fokus på, hvordan energiforbruget kan nedbringes.

For bygningers vedkommende ligger køreplanen klar, og metoderne er allerede udviklet.

I 2006 blev energikravene til et nyt hus eller tilbygning skærpet med cirka 25 pct., og i den netop aftalte energiplan er det fastsat, at energiforbruget i nye bygninger yderligere skal skæres ned med 25 pct. i 2010, 2015 og i 2020.

16.000 kWh pr. år
Men i første omgang betyder det, at et nyt hus på 200 kvadratmeter højest må bruge cirka 16.000 kWh pr. år - til opvarmning, varmt vand og ventilation. Omregnet til olie svarer det til cirka 1.600 liter olie.

Mange vælger dog allerede nu at bygge et lavenergihus, så huset ikke er energimæssigt forældet allerede i år 2010. Lavenergihuse er desuden fritaget for eventuel tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas.

En god start

En god start vil være at tjekke på kommunen, hvilke krav der er på byggegrunden, og hvad de skal modtage i forbindelsen med ansøgning om byggetilladelse.

Pengene til en lokal arkitekt og energirådgiver er ofte givet godt ud.

Vurder ikke kun på byggeudgiften her og nu, regn også på de fremtidige energiudgifter eventuelt 20 år frem i tiden. Sparer du 5.000 kr. pr. år i energiudgifter, kan du bygge for 100.000 kr. ekstra.

Husets design

For at opnå et lavt energiforbrug skal husene designes noget anderledes og udstyres med anden teknik, end den vi typisk bruger i dag. Her følger de vigtigste råd:

1. Byg kompakt. En kompakt form holder nemmere på varmen. Et hus i halvandet eller to plan bruger derfor mindre energi end et hus i et plan. Arealet af klimaskærmen, dvs. gulv, vægge, vinduer og tag, skal være så lille som muligt, og det opnår man ved at bygge kompakt. Kviste, karnapper og vinkelstuer vil næsten altid give en større overflade og dermed et større varmetab.

2. Rum med højt til loftet giver et øget energiforbrug, evt. kan man have lidt højere til loftet i stuen og så have en normal loftshøjde på to en halv meter i de øvrige rum.

3. Vinduer og døre isolerer cirka 10 gange så dårligt som en ydervæg, så pas på med alt for store vinduesarealer. Tommelfingerreglen siger maks. 20 til 25 kvadratmeter vinduesareal pr. 100 kvadratmeter boligareal. Vinduerne som vender mod syd vil fungere som en solfanger, så vend flest mulige af vinduerne mod syd. Vinduer mod nord kommer der aldrig sol ind igennem, så kun få eller små vinduer i denne facade. Vælg vinduer med en god isoleringsevne (u-værdi). Sammenlign flere produkter på u-værdien og vælg gerne vinduer med store ruder uden sprosser, de isolerer bedst. Overvej vinduer med tre lag glas.

4. Nye velisolerede huse kan nemt blive for varme og dermed ubehagelige at være i om sommeren, så planlæg med noget som kan give skygge for den højtstående sommersol. Det kan være et større udhæng mod syd, en markise eller udvendige persienner som bruges stadigt mere.

5. Vælg et varmeanlæg med en høj virkningsgrad, det vil sige et anlæg som får mest mulig energi ud af hver liter/kg brændstof. Sådan et anlæg er normalt ikke billigt i indkøb men bliver det i det lange løb. Noget som virkeligt kan bringe energiforbruget nedad og som lige nu er meget populært er jordvarmeanlæg og solvarmeanlæg.

6. Mange nye huse bliver monteret med ventilationsanlæg med varmegenvinding for at sikre det nødvendige luftskifte og et godt indeklima. Sådan et anlæg sparer også på energien. Det kræver nemlig megen energi at opvarme kold udeluft, som kommer ind gennem ventiler i vinduer, vægge eller gennem et åbent vindue.

Energimærkning

Når huset er bygget færdigt, er det et lovkrav, at der skal udarbejdes et energimærke som kontrollerer, at huset energimæssigt er udført som tegnet og beskrevet, og at det lever op til energikravene i bygningsreglementet.

Det giver nybyggeren en sikkerhed for, at huset er godt isoleret, og de tekniske anlæg har en høj virkningsgrad. Find en energikonsulent på www.femsek.dk.

Hvis du vil være helt sikker på at få et tæt hus, hvor det ikke trækker ind i blæsevejr, kan du vælge at få udført en tæthedsprøvning også kaldet en blowerdoor-test. Nogle kommuner og bygherrer kræver allerede testen ved alt byggeri. Udgiften er ca. 5.000 kr., men så kan du også være sikker på, at de projekterende og håndværkere nok skal gøre deres til, at du får et tæt hus. Ingen af dem vil nemlig hænges op på at være årsag til utætheder.

Energikravene med energibehovsberegninger gælder i øvrigt alle bygninger som er varmet op til 15 grader eller derover, det vil sige også personalerum i en ny staldbygning.

Reglerne for tilbygninger er enklere, men kommunen kan stadig stille krav om, at der skal udarbejdes en såkaldt varmetabsberegning. Tilbygninger skal ikke energimærkes.

Varmeanlæg

Stokerfyr og fastbrændselsanlæg er typisk for store i effekt til et nyt hus og har virkningsgrader som ligger under 90 pct. Derfor er de meget svære at få passet ind i et nyt hus.

I eksisterende bygninger, hvor varmeforbruget er større, kan de stadig være en god ide, gerne kombineret med et solvarmeanlæg så fyret kan slukkes helt om sommeren.

Noget som virkeligt kan bringe energiforbruget nedad og som lige nu er meget populært er jordvarmeanlæg og solvarmeanlæg.

Kontakt eventuelt www.energitjenesten.dk for råd om, hvordan du kan spare på energien. Vi rådgiver uvildigt og gratis på telefon eller mail.