Hallen måler 28x78 meter eller knap 2.100 kvadratmeter og er bygget, så den kan bruges til alt muligt andet end får, hvis det skulle blive aktuelt. Stålspærrerne er rejst af et firma, men Hans Jørgen Krogh har med hjælp fra familie og venner selv bygget stort set resten af stalden, som har sandbund. De har lavet støbe- og betonarbejdet, sat sider på, lagt tagplader, lavet 260 meter foderbord og svejset låger og vandkopfæste efter Jørgen Kroghs egen opfindelse. I læmmesæsonen sættes 80 læmmebokse ind i den ene ende af hallen.

En stor omvæltning. Sådan beskriver Hans Jørgen Krogh fra Brunsgaard Fårefarm i Grimstrup udenfor Esbjerg skiftet fra fuldtidsjobbet som indkøber til fuldtidsfåreavler med 800 får og dobbelt så mange lam. Et skifte fra jakke og slips til arbejdstøj og gummistøvler.

Hvis nogle læsere synes, at Hans Jørgen Kroghs navn virker bekendt, er det ikke helt forkert. Land&liv besøgte ham i 2006, da han lige var stoppet som indkøber og i fuld gang med at bygge den store stald. Nu har vi besøgt ham igen for at høre, hvordan det er gået, og om livet som fuldtids-lammeproducent er lykken.

Hård begyndelse

"Ja, jeg er meget glad for at være selvstændig - og vil bestemt ikke bytte tilbage til mit gamle liv," siger han. Men lægger ikke skjul på, at det har været nogle hårde opstartsår. Heldigvis har han fået meget stor hjælp fra sin kone Grete Brunsgaard, som stadig er med i driften i hendes fritid. Det er blandt andet hende, der klipper klove på alle fårene.

Men ikke alene havde Hans Jørgen Krogh selv sat sig for at bygge det meste af den nye hal på 2.100 kvadratmeter til fårene for at holde omkostningerne nede. Han skulle også vænne sig til den store omvæltning, det var at gå fra daglig kontakt med masser af mennesker, hvor man hele tiden "er på" - til den lidt ensomme tumlen med 800 får. Som de første par år var opstaldede på andre ejendomme, inden stalden blev færdig for et år siden.

"De første år var meget forcerede. Jeg brugte megen tid på at bygge stald, og vi kørte begge meget frem og tilbage for at passe og tilse får og koordinere læmningen, så den kun strakte sig over fem uger. Da byggeriet var på det højeste, var det Grete, der passede alle fårene," fortæller Hans Jørgen Krogh.

Der var også meget arbejde i at skaffe græsningsarealer, hegne dem ind og tilse dyrene på de 170 hektar naturarealer og 185 hektar efterårsslætgræsmarker rundt omkring, som de afgræsser for andre.

Nu er der ro på

Men efter de første par års hårde slid er stalden færdig, fårene er kommet hjem, og alt er samlet under et tag. Og det har virkelig givet ro på. Stalden med de mange får emmer af harmoni. Og Hans Jørgen Krogh er nu på forkant med gøremålene og lyser af glæde og overskud. Glæde over, at alle hans ideer omkring arbejdslettelser er blevet til virkelighed - og fungerer.

For han er en rigtig gør det selv-mand. Kan han ikke lige finde det rigtige inventar, eller er hegnsmaterialerne for dyre, ja, så laver han bare sine egne løsninger. Og så er det jo en stor hjælp, at man både kan svejse, støbe fundament og svinge en hammer.

"Jeg fik lidt problemer med skulderen, lige inden jeg skulle til at bygge stalden. Og det betød, at jeg indså, hvor vigtigt det er at indrette sig så automatiseret som muligt. Derfor har jeg investeret i automatisk vanding med vandkopper og købt en fuldfodervogn, så alt foderet (ensilagen) til 800 får kan fordeles lige ned på foderbordet på ti minutter, uden jeg skal ud af traktoren. Næste punkt er at købe en strømaskine, så jeg heller ikke skal gøre det arbejde manuelt," siger han.

Af samme grund har han prioriteret meget brede fodergange på tre meter og store porte i stalden. Og det giver en meget lys og luftig stald med højt til loftet (11 meter), der er meget behagelig at opholde sig i.

Stald til 1,2 million

Alligevel har stald inklusiv inventar og alle øvrige udgifter kun kostet ham 1,2 mio. Men han har også lavet meget selv.

"Skulle jeg have haft håndværkere på, havde stalden kostet mig mindst to mio., så jeg har tjent en rimeligt god timeløn," siger han.

På spørgsmålet om, hvor god økonomien er i hans lammeproduktion, smiler han. Men vil ikke røbe konkrete tal bortset fra at dækningsbidraget er højere end de gennemsnitlige 500 kr. pr. moderdyr.

"Det går godt, jeg klager bestemt ikke," siger han. Blandt andet fordi han i år har solgt 600 gimmere til avl til Sjælland og 700 vædderlam til en nordjysk opkøber.

Og fordi hans fårehold er baseret på billig afgræsning af andres naturarealer og slætgræsmarker, hvor hans eneste udgift er hegning. Til gården hører nemlig kun 27 hektar. Og det sparer ham for op til 24.000 kr. i foder om måneden.

Får og lam afgræsser naturarealer for andre fra maj til slutningen af august, hvorefter de flyttes over på slætgræsmarker hos kvægfolk, der hellere end gerne vil have dem afpudset inden vinter. Først i midten af februar kommer fårene på stald.

Mobil hegning

I år har Hans Jørgen Krogh og de to store af hans fire børn, Jens og Marie på 11 og 12 år, selv hegnet 185 hektar ind med det mobile hegningsudstyr. Et udstyr han selv har udviklet, fordi han synes, de eksisterende løsninger var for dyre.

Med en ATV'er, en trailer, plast- og jernpæle og ruller med polytråd kan de to hegne 15 hektar ind med to eller tre tråde på to en halv time. Og pille det ned igen på bare en time. Og ikke et eneste får er nogensinde løbet ud endnu.

Hans Jørgen Krogh lægger ikke skjul på, at den gode økonomi skyldes, at han er gået efter en produktion der har været billig at etablere og kunne give et rimeligt udbytte. Ikke mindst fordi han altid søger mod den billigste, optimale løsning.

"Har man ikke en lille håndværker i maven, og en kone der er med i det, vil jeg ikke anbefale nogen at gå i kast med et lignende projekt. Det kunne slet ikke løbe rundt, hvis jeg havde bestilt en fiks og færdig stald hos håndværkere."

Grete og Hans Jørgen Krogh er en af de 30 besætninger over hele landet, der holder Åben Stald påskelørdag 22. marts kl. 10-16. Alle er velkomne. Se www.sheep.dk

Foderbordet er eget design - 40 cm bredt forneden og lavet med en skrå kant, så majs- og græsensilagen falder direkte derned fra mixervognen. Også foran fåreboksenes låger er der sat foderbord, som dog let kan fjernes, når fårene skal ud og ind.

Sidste år var besætningen oppe på 800 moderfår, men i år er der kun 540 moderfår, da alle de ældre får blev slagtet. Næste år er målet igen 800 moderfår. Fårene er en krydsning mellem Texel, Gotlandske pelsfår og Charollais.

Får og lam afgræsser naturarealer for andre fra maj til slutningen af august, hvorefter de flyttes over på slætgræsmarker hos kvægfolk, der hellere end gerne vil have dem afpudset inden vinter. Først i midten af februar kommer fårene på stald. I år har han og de to store af hans fire børn, Jens og Marie og 11 og 12 år, selv hegnet 185 hektar ind med det mobile hegningsudstyr. Et udstyr han selv har udviklet, fordi han synes, de eksisterende løsninger var for dyre. Med en ATVer, en trailer, plast- og jernpæle og ruller med polytråd kan de to hegne 15 hektar ind med to eller tre tråde på to en halv time. Og pille det ned igen på bare en time. Og ikke et eneste får er nogensinde løbet ud endnu.

Vandkopperne kan nås fra får i fire bokse og sidder beskyttet, så fårene bare kan stikke hovederne derind. Hans Jørgen Kroghs har selv designet opbygningen og lavet svejsearbejdet.