Arkivfoto: Jens Tønnesen.

Det er samfund, som af andre grunde er i tilbagegang, der mister skolen, viser en ny undersøgelse fra Velfærdsministeriet. For eksempel kan alle butikker være lukket.

Er skolelukningen skyld i, at landsbyen dør, eller er skolelukningen bare resultatet af nedtur, der allerede er startet? En ny undersøgelse, som Velfærdsministeriet har fået lavet, tager livet af denne gamle "ægget-og-hønen"" diskussion.

"Det er det sidste, der er tilfældet," kommer det uden tøven fra chefkonsulent Martin Eggert Hansen, Teknologisk Institut, der har lavet undersøgelsen for Velfærdsministeriet.

"I de områder, hvor der lukkes skoler, har befolkningsudviklingen været negativ de seneste 10 år før skolelukningen, og hovedparten af skolerne har registreret et fald i elevtallet på helt op til 25 pct. Det er altså samfund i tilbagegang, der mister skolen. "

Eggert Hansens svar understøttes af, at selv om der rejser sig en friskole på ruinerne af den lukkede folkeskole, fortsætter lokalområdets nedtur.

Påvirker ikke til- og fraflytning

Formålet med undersøgelsen, "Skoler i landdistrikter", er at belyse, hvilken betydning skolernes eksistens - og lukning - har for udviklingen i et lokalområde. For at finde svaret, har Teknologisk Institut analyseret konsekvenserne af de i alt 127 ægte skolelukninger, der er sket i perioden 1990-2007. En ægte skolelukning defineres som en lukning, hvor der ikke er kommet friskoler i stedet, hvor den lille skole ikke er lagt ind under en naboskole, og hvor der ikke er andre skolealternativer indenfor fem km i samme sogn.

Analysen viser, at det ikke gør den store forskel på bosætningen i landdistriktet, om skolen er der eller ej.

Ganske vist siger forældrene, at de lægger stor vægt på, at der er skole i lokalområdet, hvis de skal flytte på landet. Men den faktiske flyttestatistik viser, at tilflytningen til området er uændret, også efter skolen er lukket. Og skolelukningen får heller ikke forældrene til at flytte fra området. Ud af godt 1000 adspurgte forældre, svarede kun 3 pct. at de helt sikkert ville flytte, hvis børnenes skole lukkede. Blandt forældre i udkantsområdet var tallet 10 pct.

Kort skolevej

Når så få forældre er flytte-parate, hænger det ifølge Martin Eggert Hansen sammen med, at børn på landet har forholdsvis kort skolevej.

"Vi har direkte spurgt, hvor langt barnet har til skole målt i tid, envejs, siger Martin Hansen. "Og det overraskende var, at 73 pct. svarede under 10 minutter. Vi havde regnet med, børnene brugte længere tid på skolevejen."

Selv om skolelukningen ifølge undersøgelsen altså ikke betyder noget for bosætningen, viser undersøgelsen også, at de områder, der bevarer skolen har en positiv befolkningsudvikling. Et tilsyneladende paradoks, som Martin Hansen forklarer med, at de områder, der bevarer skolen, i forvejen er plus-områder. Så her forstærker skolen blot den positive spiral. Det gælder, uanset om det er skolen i et landsogn eller yderområde.

Smuk natur og sammenhold

Imidlertid er det ikke nok kun at se på skolelukningen som tab af undervisningssted. Skolen er en vigtig funktion som samlingspunkt og rammen om møder, idræt og kulturaktiviteter. En skoleluning kan derfor være en nedtur for det lokale klubliv. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet.

"Hvis skolens lokaler stadig er tilgængelige for lokalsamfundets aktiviteter, vil skolelukningen kun i moderat omfang berøre det lokale klubliv," siger Martin Hansen. "Derfor er det vigtigt fortsat at have adgang til skolen. Eventuelt at kommunen udnytter de tomme lokaler til andre offentlige formål."

Martin Hansen erkender, at landsbyen sagtens kan overleve selv om skolen lukker. Men så gælder det om at spille på andre styrker. For eksempel en smuk natur, nærhed til større byer eller arbejdspladsområder, eller gode busforbindelser.

"Dertil kommer, at den kulturelle identitet og det sociale sammenhold i et område af væsentlig betydning for, hvordan lokalområdet påvirkes af en skolelukning," understreger han.

De fleste skolebørn på landet har - målt i tid - mindre end 10 minutter til skole, lyder en af konklusionerne i en ny undersøgelse fra Velfærdsministeriet. Hvis skolens lukker, men dens lokaler stadig er tilgængelige for lokalsamfundets aktiviteter, vil skolelukningen kun i moderat omfang berøre det lokale klubliv. Derfor er det vigtigt fortsat at have adgang til skolen, lyder en anden konklusion.