Log på Forside
 
To gange Bondens Marked på Gisselfeld

Både til midsommer og til høst skal der i år være Bondens Marked på godset Gisselfeld på Sydsjælland. Her vil besøgende kunne købe gode sunde produkter fra lokale producenter, og forhåbentlig få mulighed for at se og købe håndværk og husflid af forskellig art.

"Det er planen, at Bondens Marked på Gisselfeld skal gøres til et permanent arrangement to gange om året. Markedet modtager i år støtte fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri," fortæller Jette Højholdt Mikkelsen, Kærsgaard I/S i Teestrup, der er en af udstillerne på Bondens Marked

"Vi håber på mindst 2.500 besøgende. Sidste år, da det første Bondens Marked blev gennemført, kom der 1.600 besøgende, og der var en hyggelig og dejlig stemning og smagsprøver på produkter. Man kunne blandt andet opleve kokken Søren Gericke tilberede stadeholdernes råvarer.

"Producenter der ønsker stadeplads på markedet må meget gerne melde sig nu," opfordrer Jette Højholdt Mikkelsen

"Vi vil også meget gerne i kontakt med mennesker, som holder de gode gamle håndværk i hævd: bødkere, rebslagere, træskærere osv. Der er ikke så mange tilbage af dem, og vi vil så gerne vise publikum, hvad de gode gamle håndværk stod for, inden de helt uddør."

Bondens Marked med midsommertema holdes 21. - 22. juni, og Bondens Marked med høsttema 11.-22. oktober.

Foga

Læs mere om arrangementerne og muligheden for tilmelding på hjemmesiden www.bondensmarked.dk eller ring til Jette Højholdt Mikkelsen på 28 19 85 08 eller 28 35 93 56, www.kaersgaard.net

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: