
Foto: Jens Tønnesen
Alle dyr der skal med på Roskilde Dyrskue kan
tilmeldes nu.
Højere kapitelstakster
De høje kornpriser er for alvor slået igennem på kapitelstaksterne for 2007. Kapitelstaksten for hvede er beregnet til 148 kr. pr. 100 kg. Kapitelstaksten for byg er opgjort til 140 kr. Dermed er kapitelstaksten for første gang i mange år højere for hvede end for byg. Beregningen af kapitelstaksterne, der blandt andet bruges i forbindelse med forpagtningsaftaler, er fastlagt ved lov. Kapitelstaksterne angiver de gennemsnitlige salgspriser, som landmanden har opnået ved salg af korn fra høstens begyndelse til udgangen af året. I beregningerne for 2007 indgår handel med 1,0 mio. ton byg og 1,2 mio. ton hvede. Disse mængder svarer til henholdsvis 33 og 27 procent af høsten i 2007. Det skriver LandbrugsAvisens nyhedsbrev.
Regionale forskelle i kornpriser
Der er store regionale forskelle på kornpriserne i Danmark, og på hvor meget de er steget. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Den største prisstigning er på 94 procent for hvede på Bornholm, mens prisen for byg kun er steget 31 procent på Lolland-Falster. Priserne er i øvrigt generelt højere vest for Storebælt end øst for Storebælt, i hvert fald for byg, mens hvedeprisen topper med 159 kr. på Fyn. Den højeste pris for byg er opnået i Sønderjylland, hvor byggen blev handlet til 148 kr. pr. hkg. Det skriver LandbrugsAvisens nyhedsbrev.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: