Foto: Henrik Kastenskov/Polfoto

Når træerne i år springer ud, vil gylletanken være helt skjult. I yderkanten af den næsten 2.000 kvadratmeter store beplantning gror en del haveagtige paradisæbletræer. Derudover er der hvidtjørn, slåen, hassel, rød kornel, dunet gedeblad, eg, ask og spidsløn.

Plan for 580 hektar

Sammen med fem andre ejere af landbrugsejendomme i landsbyen Frørup vest for Christiansfeld i Sønderjylland har Peter Jessen fået lagt naturplaner, der skal skabe sammenhæng i landskabet, genoprette og forbedre naturomgivelserne og give vildtet bedre forhold. Projektet er sat i gang gennem Sønderjysk Landboforening for to et halvt år siden.

De fire svineproducenter og to fritidslandmænd, der er med i projektet, forvalter tilsammen cirka 550 hektar landbrugsjord og omkring 30 hektar skov. Skovdyrkerforeningen Syd har stået for beplantningen.

Der har også været knyttet en anlægsgartner til projektet, så flere af landmændene har fået tegnet og anlagt nye haver.

Det har Peter Jessen også nydt godt af.

Udvidelser og stormskader

Alle var enige om, at Frørup trængte til at få nye træer og bevoksninger. Flere af landsbyens ejendomme var efterhånden kommet til at ligge temmelig bart.

Væk var de lykkegivende hyldetræer, der tidligere groede op ad staldene.Væk var de store skærmtræer ved stuehuse, stalde og lader. Og man så ikke længere tjørnehegn der tidligere var plantet omkring kalvehaverne, og også de store alleer var borte.

Forandringerne var sket i forbindelse med, at mange utidssvarende gamle avlsbyginger var blevet fjernet og erstattet med nye, større produktionsbygninger, adgangsveje og gyllebeholdere.

Elmesygen gjorde det af med mange store træer i Frørup, og storme, ikke mindst orkanen i december 1999, sørgede for at vælte, hvad der stod tilbage.

Beskrivelsen af dette hændelsesforløb indgår i den fælles naturplan, der blev udarbejdet i november 2005 for de involverede ejendomme.

Herlighedsværdi

Til stort set alle ejendommene hører der også skovparceller. Skovområderne trængte også til genopretning med genplantning af robuste hjemmehørende danske træer og buske i stedet for de mange nåletræer, der faldt i stormen.

Med udgangspunkt i det der beskrives som "Brandmandens lov" blev der lavet beplantningsplaner for hver enkelt ejendom.

Det overordnede formål var at skabe herlighedsværdi, at beskytte og forbedre levevilkårene for vildtet og forsøge at skabe sammenhæng mellem de forskellige biotoper i området.

Et af midlerne til at skabe herlighedsværdi er at skjule gylletanke bag beplantning, så de ikke syner så meget i landskabet.

"Gylle lugter mindre, hvis den er pakket pænt ind," siger skovfoged Jens Kjellerup fra Skovdyrkerforeningen Syd og ser meget overbevisende ud.

Peter Jessen har fået lagt en plan for sin have, der bevarer nogle få gamle træer og skaber ny randbeplantning mod landskabet nord for gården. Et egetræ, plantet af hans far for 50 år siden, er blandt andet bevaret, samt et pæretræ og en vandgran.

Skovfoged Jens Kjellerup (tv) fra Skovdyrkerne Syd og Peter Jessen inspicerer væksten i en hasselbusk. Beplantningen, der er i sin tredje vækstsæson, skjuler efterhånden gylletanken hos genboen, som også er med i projekt fælles naturplan for Frørup.