Foto: Jens Tønnesen.

Hvidkløver er god til at udfylde huller i græsmarken, og kløvergræs har et højere indhold af såvel protein som calcium i forhold til rent græs.

Efter fire-fem år er det normalt på tide at omlægge græsmarken. Efterhånden som marken bliver ældre, bliver kulturgræsserne udkonkurreret af ukrudt og selvsåede græsser, og ofte vil dele af marken være dækket af mos.

"Er marken godt slidt og kan den undværes, vil en egentlig omlægning i reglen være det bedste. Er der plads i sædskiftet, kan det være en fordel i et år at høste marken med korn alene, før der igen sås græsudlæg, fordi man her har bedre muligheder for at bekæmpe besværlige ukrudtsarter," fortæller landskonsulent Eric Clausen, Dansk Landbrugsrådgivning, til Magasinet HEST.

For at give græsudlægget de bedste betingelser, reduceres udsædsmængden af dæksæd med cirka 30 procent. Det vil sige, at for en bygmark med udlæg skal der typisk anvendes 100-125 kg udsæd pr. hektar. For en havremark vil udsædsmængden typisk være på 60-80 kg pr. hektar.

Så med slappe tude

Den traditionelle metode slår sjældent fejl, og her anvendes en god gammeldags radsåmaskine. Kornet sås først, og udlægget bagefter. Det er meget vigtigt, at kløvergræsfrøene ikke placeres for dybt. Derfor er det en fordel at tromle mellem såning af korn og kløvergræsfrø. Såtragtene skal slækkes mest muligt for at forhindre, at frøene bliver placeret for dybt. Det gør ikke noget, hvis cirka en tredjedel af frøene er synlige i sårillerne. Man kan med fordel køre to gange med såmaskinen på skrå af hinanden for at sikre en tæt plantebestand.

Når der etableres en ny græsmark, er det vigtigt at være omhyggelig i alle etableringsfaserne, herunder en ensartet pløjning. Efter pløjningen skal sikres en god og ensartet pakning af den nypløjede jord.

Valg af græsblanding

Hø, wrap eller afgræsning? Hvor længe skal græsmarken ligge? Er der tale om almindelig agerjord, sandjord eller en fugtig eng? Det er nogle af de spørgsmål, der skal overvejes i forbindelse med valg af græsblanding.

Græsblanding 51 er en særlig græsblanding til heste, som er velegnet til både afgræsning og slæt. Blandingen er sildig og med hvidkløver og er baseret på, at marken skal ligge tre til fire år. Blandingen er sammensat af sildige rajgræsser, timothe, engrapgræs og hvidkløver.

Græsblanding 50 er i princippet den samme blanding, dog uden hvidkløver - og kan vælges hvis man har erfaring for, at hvidkløveren bliver for dominerende. I de fleste tilfælde bør man dog vælge en blanding med hvidkløver, som er god til at udfylde huller i græsmarken. Kløvergræs har også et højere indhold af såvel protein som calcium i forhold til rent græs.

Er marken enten meget tør eller våd, findes der specielle blandinger.

Satses der primært på produktion af wrapballer af overskudsgræsset, er blanding 42, som er en middeltidlig slætblanding, et godt valg.

Satses der kun på et slæt og efterfølgende afgræsning af marken, er blanding 35, som er en kombineret blanding til slæt og afgræsning, en god mulighed.

Satses der på produktion af hø og efterfølgende afgræsning, kan blanding 24 suppleres med to kg timothe ekstra pr. 26 kg af blandingen. Denne blanding er "permanent" og minder meget om hesteblanding 51, men indeholder også engsvingel.

Udlægger man græsfrø i dæksæd af korn, anvendes der normalt 24-26 kg frø pr. hektar. Er der etableret et prima jævnt og godt såbed, kan udsædsmængden uden problemer reduceres til 20 kg.

Reparation af marken

Er der stadig en god dækning med kulturgræsser i marken og kun afgrænsede områder, der skal fornys, kan man i stedet for omlægning forsøge sig med isåning af nye frø direkte i den gamle græsmark, efter at den er blevet harvet let op. På almindelige og lette jordtyper kan isåning ske med en almindelig radsåmaskine, hvor skærene er strammet godt op, når der efterfølgende tromles. På lerjorde bør der anvendes en maskine med skiveskær, for eksempel en Väderstad.

Til isåning anvendes en lidt tidligere blanding end ellers. Skal græsmarken kun anvendes i en vækstperiode, anvendes italiensk rajgræs eller hybrid rajgræs.

Gødskning

Har marken ikke fået tildelt gødning, er det på høje tid at få det gjort nu.

Kvælstoftildelingen må ikke overstige normerne fra Plantedirektoratet. Normerne korrigeres for kløverandel, forventet udbytte m.m. Kvælstof tildelt ved vækstsæsonens begyndelse udnyttes nemlig meget effektivt til produktion af græs. Til permanent græs med normalt udbytteniveau (3.000 fe/ha) er normen for 2008 på omkring 133 kg kvælstof pr. hektar på årsbasis. Gødningsmængden bør fordeles på tre tilførsler.

Kilde: Bragt med tilladelse af Magasinet HEST.

Er marken godt slidt og kan den undværes, vil en egentlig omlægning i reglen være det bedste.