
Foto: Rødkilde ATV.
Kablet på Heavy Duty Lock alarmen sættes blot rundt om en robust søjle eller andet robust jern.
Der bliver desværre stjålet flere og flere ATVer. Men nu kan du let, hurtigt og billigt gøre det lidt mere besværligt for tyvene med en Lockalarm ATV alarm eller den nye Heavy Duty Alarm fra Rødkilde ATV.
»Lockalarm er en smart, transportabel enhed, som kan bruges til at sikre næsten alle større køretøjer og ting mod tyveri. Den lille plastik boks monteres på væggen, og stålkablet trækkes uden om ATVen og stikkes i låsen,« fortæller Kim Rasmussen fra Rødkilde ATV.
Prisen er 239 kr. for 2,4 meter stålkabel og 287 kr. for 4,6 meter - plus moms.
Har du brug for at sikre meget værdifulde genstande, eller står dine ting på specielt udsatte steder, er den stærkere Heavy Duty Lock alarm løsningen. Den har et ultra hårdt 20 mm tykt stålkabel, som er dækket med et hærdet stålskjold. Kablet er overtrukket med en beskyttende vinyl som sørger for, at du ikke får skrammer eller ridser i dine ejendele. Kablet er 1,2 meter og sættes blot rundt om en robust søjle eller andet robust jern, oplyser Kim Rasmussen. Prisen er 450 kr. plus moms.
Begge alarmer har en øredøvende sirene på 120 decibel, som går i gang hvis der skæres i kablet eller låsen eller nogen prøver at ødelægge boksen. Alarmerne er kompakte og enkle at bruge, og giver 24 timers beskyttelse af redskaber og køretøjer, som står udenfor eller i skur, garage eller udhus - eller når du transporterer ting på en trailer. Begge alarmer kan bruges både udendørs og indendørs og kræver batteri.
Alarmerne kan beskytte ATVer, cykler, legetøj, både, påhængsmotorer, trailere, campingudstyr, grills, værktøj, havetraktorer, golfudstyr, landbrugsmateriel, havemøbler, motorcykler, scootere, ski, vandski, snowboard - kun fantasien sætter grænser.
www.atvsalg.com