Log på Forside
 
Gode råd mod brand
  • Undgå at arbejde i nærheden af halm, brandfarlige væsker eller andet let antændeligt materiale. Hvis det ikke kan undgås, så brug altid afskærmning for eksempel med svært antændelige presenninger eller mineraluld.
  • Hav altid pulverslukkere og vandslanger let tilgængeligt overalt på bedriften - især steder hvor du laver varmt arbejde eller maskiner er i gang.
  • Hold rent og undgå støv og spindelvæv i bygninger, ved fyringsanlæg, på elektriske varmeapparater og elmotorer og ved elektriske installationer.
  • Sørg for orden og ryddelighed på arbejdsstedet.
  • Anvend kun arbejdsmetoder, hvor du kender risikoen.
  • Hold motorkøretøjer rene for støv og olie - specielt omkring batterier.
  • Parker ikke motorkøretøjer eller efterlad håndlamper i nærheden af halm e.l.
  • Hold øje med stedet en time efter arbejdets afslutning.
  • Beskyt altid pærer, så der ikke dannes støvlag på dem.
  • Ved brug af kabeltromle bør hele ledningen være afrullet.
  • Få kontrolleret samtlige elinstallationer med faste terminer.
  • Gennemgå el-ledninger for at vurdere, om der er behov for at udskifte defekte, slidte eller løsthængende ledninger.
  • Opstillede maskiner bør forsynes med en fast elinstallation,
  • Motorer bør være indkapslede, så der ikke kan trænge støv ind i dem.
  • Ved fyringsanlæg skal man: Holde rent for halm og aske efter fyring. Holde døre til andre rum lukkede. Kun bruge tørt halm, træ, træpiller, træflis og korn. Bruge ubrændbart materiale til at skaffe sig af med aske og slagger, og slukke gløder i asken først. Huske regelmæssig rensning og kontrol af fyret.

Kilde: Pjecen »Tænk brandsikkerhed ind i bedriften«.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: