Stativer til havens klatreplanter

Foto: www.juliana.com.
Plantetårn og plantepyramide koster mellem 598 kr. og 998 kr. alt efter model, højde og overfladebehandling. Den rustne model er billigere end den varmegalvaniserede.
Til at tøjle havens klatreplanter har Juliana introduceret et plantetårn og en plantepyramide, som kan få eksempelvis den ustyrligt voksende klematis til at tage sig ud som en skulptur.
Både pyramide og tårn fås i to højder på henholdsvis 150 cm og 200 cm. Begge modeller er fremstillet af ti mm smedejern med kraftige svejsninger og kan klare store roser, blåregn eller andre viltre klatreplanter. Overfladebehandlingen er enten rust eller varmegalvaniseret. Begge modeller stikkes direkte i jorden. Nærmeste forhandler oplyses på 66 11 18 11 eller på www.juliana.com
Foga
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: