Der blev bygget mange roetopsiloer i landbruget i halvtresserne. Hovedformålet var at skabe en lufttæt beholder, hvori man i oktober måned, når man tog roer op, placerede roetoppen. Siloens lufttætte omgivelser betød en kontrolleret gæring og dermed konservering og bevarelse af roetoppen til vinterfoder (ensilage) til kvæget.

For at skabe en lufttæt forsegling på overfladen samt skabe et vist tryk, blev der fra den nærmeste kartoffelmelsfabrik hentet kartoffelpulp - et restprodukt fra kartoffelmelsfremstillingen. Det blev smidt ovenpå roetoppen og kunne også bruges som foder.

Roetopsiloerne var en meget arbejdskrævende metode som forsvandt med fremskridtets mere moderne metoder. Og tilbage stod de mange betonsiloer rundt omkring.

Kilde: Christen Rauff.