Log på Forside
 
Find penge til naturprojekter
Ny elektronisk tilskuds-guide fra Skov- og Naturstyrelsen.

Få tilskud til at plante nye skove, vandhuller og lokale samarbejdsprojekter om nye naturskoler. Eller til at lave vandrestier, grønne partnerskaber, forbedringer af vandløb og reducering af kvælstof-udledningen - samt til projekter inden for de særlige Natura 2000-områder.

Myndighederne giver også tilskud til at holde uønskede planter nede på vigtige naturområder som for eksempel strandenge, i ådale og på overdrev.

Glem heller ikke muligheden for at få økonomisk støtte til at plante til gavn for blandt andet harer, hjorte og andre vilde dyr.

Der findes nemlig et hav af muligheder for økonomisk hjælp til naturprojekter i Danmark. Men da administrationen af tilskudspuljer er fordelt på en lang række aktører, både Miljøministeriet, Fødevareministeriet, regioner, kommuner og private fonde, er det svært at få overblik.

For at hjælpe de mulige ansøgere, har Skov- og Naturstyrelsen derfor lavet en særlig, elektronisk tilskuds-guide til offentlige midler til naturprojekter. Guiden kan findes på styrelsens hjemmeside.

Foga

www.skovognatur.dk/Service/Tilskud/Naturprojektguide.htm

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: