Proprietærgården Sølyst, som Carsten Elleby har haft lejet de sidste 10 år, hører i dag under Hagesholm Gods. Tidligere var det en af de gårde ved Lammefjorden, hvor der blev dyrket asparges.
For 10 år siden lejede Carsten Elleby Sølyst som bolig for sig selv og sin familie.
"Den gang havde jeg lige skiftet branche og var i gang med en uddannelse som psykoterapeut. I nogle år have jeg klinik på Sølyst. Sideløbende begyndte jeg på lagersalg om sommeren af asiatiske møbler og brugskunst. Både klinikken og møbelforretningen voksede, og jeg måtte foretage et valg. Det blev møblerne der vandt," fortæller Carsten Elleby.
I dag har møblerne overtaget hele stuehuset fra kælder til kvist på nær den lille lejlighed ovenpå, hvor Carsten Elleby nu bor alene.
Forretningens navn har han også ændret, efterhånden som han har taget flere og flere vesteuropæiske møbler ind i sortimentet. Før hed den Asiatiske møbler og brugskunst, nu hedder den Living in Harmony.
De asiatiske kurvemøbler, som Carsten Elleby selv designer og får fremstillet i Østen, er dog fortsat en del af sortimentet sammen med de franske langborde og andre spisestuemøbler, som er blevet et lokomotiv for forretningen.
Foga
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: