Solceller omsætter lys til elektrisk energi. De producerer jævnstrøm, men med en vekselretter kan strømmen omformes til vekselstrøm. Endvidere kan strømmen transformeres op til netspændingsniveau. Solceller sammenbygges normalt til moduler, som kan yde en relativt høj effekt.
Solceller omdanner kun en mindre del af solens lys til energi - typisk 10-12 pct. Det svarer til cirka 100-120 Watt elektricitet pr. kvadratmeter solceller - vel at mærke på en solskinsdag.
På en solrig dag er effekten af solens indstråling omkring 1.000 Watt pr. kvadratmeter. Solceller er ikke afhængige af direkte sollys. Selv på en overskyet dag kan de yde en vis effekt.
Under danske forhold kan solcelleanlæg årligt levere 900 kWh pr. kW installeret effekt. Grænsen for virkningsgraden angives til omkring 40 pct., men det kan vel ikke udelukkes, at forskningen kan rykke denne grænse.
Undgå skygge
Solcelleanlæg skal naturligvis orienteres mod en sydlig retning. Hældningen bør være mellem 15 og 60 grader.
Det er vigtigt, at der ikke falder skygger på solcellerne, da skygge på kun en lille del af anlægget reducerer hele anlæggets effekt markant. Nogle solcelleanlæg er bygget til at kunne følge solen, så indstrålingen på solcellerne hele tiden er maksimal. Det kan øge energiudbyttet med op til 30 pct.
Flere materialer
Der findes en lang række typer af solceller. De mest almindelige er de såkaldte monokrystallinske og polykrystallinske solceller, der er lavet af silicium.
De monokrystallinske er sorte eller grå med en ensartet overflade, og de har den bedste virkningsgrad. Polykrystallinske solceller er oftest blålige og giver indtryk af en "levende" overflade, fordi de enkelte krystaller tilbagekaster lyset forskelligt alt efter deres orientering.
Solceller kan også være baseret på andre materialer, eksempelvis forskellige metaller. De såkaldte tyndfilmsceller, som kendes fra lommeregnere og ure, er lavet af amorft silicium.
Til net eller batteri
Traditionelt skelner man mellem nettilsluttede og batteritilsluttede solcelleanlæg. Sidstnævnte bliver i stort omfang anvendt i områder uden offentlig elforsyning, eller hvor det bare er mest praktisk med en egen lille strømforsyning, eksempelvis til drift af afsidesliggende vandpumper, elhegn, trafikovervågningsanlæg med mere.
Fremover kan det forventes, at vi i større omfang vil se flere nettilsluttede anlæg. Mange af disse anlæg vil blive integreret i bygninger, enten ved nybyggeri eller ved renovering. Eksempelvis kan man i dag få tagplader med indbyggede solceller.
Med nettilsluttede anlæg er det muligt at levere el ud på nettet og derved populært sagt få elmåleren til at løbe baglæns.
Solceller er robuste og producerer el-energi uden bevægelige dele. Et godt designet og vedligeholdt solcelleanlæg kan holde i 20 år.
Batterier i batteritilsluttede anlæg holder dog ikke mere end ca. fem år.
Pris og omfang
Hvad koster et solcelleanlæg så?
I runde tal koster det 40-80 kr. pr. Watt installeret effekt. Hvis anlægget skal dække et årsforbrug på 4.000 kWh - et typisk familieforbrug - kræver det et anlæg på 5.000 W svarende til en investering på 200.000-400.000 kr.
Et solcelleanlæg på 5.000 W optager cirka 50 kvadratmeter.
El produceret af solceller koster fem-ti gange mere end traditionelt produceret el.
Men udviklingen af solceller går stærkt. Det vurderes, at det kun er et spørgsmål om relativt kort tid, før solcelle-el kan konkurrere med anden elproduktion.
Groft sagt halveres verdensmarkedsprisen på solceller cirka hvert syvende år.
Anvendte kilder:
www.energimidt.dk
"Fokus på solenergi", Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet.
"Statusrapport for Solcelleanlæg". Ivan Katic, SolenergiCenter Danmark.