Log på Forside
 
Vent lidt med biotopplaner
De præcise regler er ikke klar endnu.
Foto: Jens Tønnesen
Her på Strandegaard Gods er der pløjet striber langs markene til glæde for vildtet - blandt andet agerhøns - som foretrækker det ukrudt, der vokser af sig selv.

Klap hesten før i går ud og køber rådgivning om biotopplaner. Den præcise vejledning er nemlig ikke klar endnu.

Det råd kommer fra Lars Hvidtfeldt, formand for Tolvmandssektionen i Dansk Landbrug.

Fra 2010 er biotopplaner, der giver bedre levevilkår for vildtet, en forudsætning for at få lov at udsætte fasaner, agerhøns og ænder - efter nærmere regler. Det er resultatet af et forlig i Vildforvaltningsrådet i 2006, og der er kommet en bekendtgørelse om det.

»Men den præcise vejledning om, hvordan planerne skal være, er endnu ikke på plads. Derfor er det for tidligt at foretage sig drastiske ting, der ender med at være forkerte i forhold til det regelsæt, der kommer,« advarer Lars Hvidtfeldt. Han håber, at vejledningen kommer meget snart, så landmænd kan komme i gang med at tænke biotopplanerne rigtigt ind i deres overordnede planer for landbruget.

Brak og andre tiltag

Biotopplanerne kolliderer ikke med, at brakforpligtelsen er væk. Der er nemlig lagt op til to forskellige ordninger, landmænd kan vælge imellem: En der handler om, hvordan man kan sprede brakken til fordel for vildtet, og en alternativ ordning, hvor der kan laves målrettede

tiltag som græsbræmmer, insektvolde og barjordsstriber i markerne.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: