
Arkivfoto: Jens Tønnesen.
Dyrskuet Børn og Dyr på Bregentved arrangeres af 4H og Landboungdom, og derfor er der naturligt nok rigtig mange aktiviteter for børn. Hvert år tiltrækker det 15-20.000 besøgende.
Børn & Dyr på Bregentved afholdes for 38. gang 5. og 6. juli i Piberhusfolden ved Bregentved Gods nær Haslev. Der er en udstilling for firmaudstillere og kræmmere med traktorer, maskiner, landbrugsredskaber, byggematerialer, inventar og artikler inden for hobby, fritid og camping. Plus Gårdalléen, som er fyldt med kunsthåndværkere, gårdbutikker m.m.
Dyrskuet arrangeres af 4H og Landboungdom, og der er 15-20.000 besøgende. Hvert år bliver den flotteste stand på dyrskuet præmieret. Dyrskuet har følgende arrangementer og temaer:
lParade og 4H-klub-dyst, som er et nyt tiltag for at gøre mere opmærksom på 4H. I en parade med en efterfølgende Bregentved-klubdyst kan også 4H-klubber, og børn der er medlem af en klub men ikke udstiller, være med sammen med de børn der udstiller. Læs mere på hjemmesiden. Eller kontakt Christina Trudslev, tlf. 22 94 97 13.
lAlt for hundeelskere« med spændende hundeshows, præsentationer og foredrag. Hunde-frisbee med Kennel Lurifox.
lKlikkertræning ved Anette Røpke, dyreadfærdsspecialist og ejer af Den Holistiske Dyreadfærdsskole i Gentofte. Hun træner næsten alle de dyr der bruges i reklamer i Danmark, både hunde, katte, heste, geder, ræve, æsler og zebraer.
lTraktortræk med deltagere fra det meste af Sjælland.
lOpvisning med El-Paso Linedancere. Gønge-garden med børn og unge underholder. Klovneshows med Trampolina og Kazou. Opvisning med Roskilde Taekwondo Klubs børnehold.
Jens Mortensen, tlf. 40 50 26 29, www.bornogdyr.dk
Æsler på dyrskuer tiltrækker børn.
Dette legende par lever virkelig op til dyrskuets titel, Børn & Dyr på Bregentved.