Det Sønderjyske Fællesdyrskue er meget landbrugsfagligt
Af Merete Hattesen
hattesen@landogliv.dk
Tlf. 33 39 47 53

Arkivfoto: Jens Tønnesen.
Forskellige landbrugsrelaterede udstillere fylder mere end 50.000 kvadratmeter på Det Sønderjyske Fællesdyrskue. Her en teleskoplæsser.
Det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa gentager succesen fra sidste år, hvor der var 20.000 besøgende, 185 dyreudstillere og 150 maskinudstillerne. Der er på dyrskuet i år 30. og 31. maj igen mulighed for at se et meget bredt udvalg af forskellige landbrugsrelaterede udstillere, som udgør et areal på mere end 50.000 kvadratmeter. Udstillingsarealet har været fuldtegnet længe med maskiner, bygge- og inventarprodukter, samt øvrige følgevirksomheder der alle har en tæt tilknytning til landbruget. For eksempel inden for kommunikation, naturforvaltning, jagt, fritid og biler. Af dyr udstilles blandt andet heste, kvæg, får, fjerkræ, kaniner og andre kæledyr på Børnedyrskue. Desuden er der hesteshow.
Ideen med dyrskuet er at formidle og udvikle kontakten mellem landbruget og de mangfoldige interessegrupper, som erhvervet har. Visionen hedder »oplysning om landbrug og produktion af fødevarer« på alle niveauer. Dyrskuet prioriterer et højt landbrugsfagligt niveau som platform for dyrskuet. Og det betyder, at både udstillere og landmænd gerne kommer til Aabenraa, fordi det landbrugsfaglige fylder meget i udstillingen, oplyser Kim Brodersen fra Det Sønderjyske Fællesdyrskue.
Kim Brodersen, tlf. 30 56 00 25, www.dyrskuet.dk
20.000 besøgende, 185 dyreudstillere og 150 maskinudstillerne kunne Det Sønderjyske Fællesdyrskue byde på sidste år. I år gentages succesen.
20.000 besøgende, 185 dyreudstillere og 150 maskinudstillerne kunne Det Sønderjyske Fællesdyrskue byde på sidste år. I år gentages succesen.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: