Arkivfoto: Jens Tønnesen.

Man bør gå grundigt til værks, hvis man først har besluttet at kaste sig ud i ridebanebyggeri, anbefaler eksperterne. Også selvom udgifterne hurtigt løber op i 150-200.000 kr. De fleste ridebaner skal også efterfyldes hvert andet eller tredje år, så man må budgettere med 10-20.000 kr. til denne ekstra udgift.

Mange hesteejere står med 20 x 40 ledige kvadratmeter og drømmer om at etablere deres egen ridebane - eller om at den ridebane, de allerede har, kan bruges hele året.

Men det er ikke så enkelt at bygge en ridebane. Der er brug for tunge maskiner. Materialevalget er tilsyneladende uendeligt. Og der er åbenbart lige så mange forskellige opskrifter, som der er ridebanebyggere. Tager man en forkert beslutning, kan resultatet måles i bruttoton, når det skal køres væk igen.

Det kan du læse mere om i aprilnummeret af Magasinet HEST, hvor du også kan møde fire private hestefolk der fortæller om deres gode og dårlige erfaringer med materialer, fremgangsmåder og priser fra 10.000 til langt over 100.000 kr. Her har vi kort sammenfattet eksperternes råd om den gode ridebane.

Jord er ikke bare jord

"Den første fejl folk laver, når de skal bygge ridebane, er, at de giver sig til at grave jord af for at få en plan ridebane. Det er jo i sig selv fint nok - men så kører de noget af jorden fra den ene side over i den anden side uden at tage hensyn til, hvilken jord de lægger hvor," sukker Allan Neergaard fra firmaet Neergaard Stald Design i Skanderborg, der etablerer ridebaner til både private stalde og til store ridecentre over hele landet.

"Jord er ikke bare jord. Jorden går i forskellige lag, og kører man bare den sorte muldjord sammen med den røde lerjord, så har man skabt et ustabilt og hullet underlag for en stor del af sin ridebane," forklarer han.

Jorden skal altså graves af lag for lag. Derpå kommer drænet, som er nødvendigt i langt de fleste jordtyper rundt om i Danmark, hvis banen skal kunne bruges af mere end tre til fire ryttere, mener Allan Neergaard.

Derpå skal der lægges et tykt og stabilt vandgennemtrængende drænlag. Men materialevalget er ikke så afgørende, fortæller en anden ekspert i hesteanlæg og ridebanebyggeri, bygningskonsulent Peter Raabymagle fra Landboforeningen Gefion i Ringsted.

"Det betyder nok ikke så meget, om man bruger knust tegl, knust beton, ral eller en blanding. Bare forarbejdet er gjort ordentligt. Det vil sige, at drænet er på plads, at drænlaget er effektivt, og at man har taget højde for, at vandet skal kunne løbe væk," siger Peter Raabymagle.

Bærelag er vigtigt

Det er en god idé at lægge en tynd fiberdug (geotex-dug) ud over drænlaget, inden bærelaget køres på, anbefaler Peter Raabymagle.

Bærelaget er det der skal holde på drænlaget og danne bund for ridebanens toplag. De fleste vælger et tyndt lag stampet stenmel omtrent fem cm tykt, eller man kan bruge vasket grus.

"Idéen med bærelaget er, at det skal pakke lidt, for det skal forhindre stenene eller murbrokkerne fra drænlaget i at arbejde sig op i toplaget. Og det er også bærelaget der forhindrer, at hesten kan træde ned i de beton- eller murbrokker, der ligger i drænlaget. Så det er meget vigtigt og må endelig ikke spares væk," forklarer bygningskonsulenten.

Toplaget er et kapitel for sig, og der er mange muligheder. Nogle sværger til rent sand, andre til sand blandet med træflis eller ren ridebaneflis og andre igen til kunststofprodukter som gummigranulat, eller fibersand som er en blanding af strandsand og kunststof.

"Når man vælger toplag, skal man især tage højde for, hvad banen skal bruges til, og hvor intensivt den skal bruges. En springbane skal for eksempel være langt mere fjedrende end en dressurbane. Og en oval-bane til islændere skal omvendt være mere hård og fast. De fleste er dog tilfredse med et toplag af sand blandet med træflis, som har en vis fjedrende effekt," siger Peter Raabymagle.

"Kunststofprodukter eller blandingsprodukter har generelt en fantastisk god holdbarhed, fordi de indeholder mindre eller slet intet organisk materiale der kan formulde og forgå. Men det er altid en dyrere løsning end de rene naturprodukter.

MeHa

Kilde: Bragt med tilladelse af Magasinet HEST.

Mange billige ridebaner fungerer udmærket i starten, selv uden dræn. Men efter et par år begynder lagene at blive redet sammen, og problemerne vil vise sig i form af huller og vandpytter som denne oversvømmede ridebane. Og så er det meget omfattende at skulle grave både toplag, skillelag og bærelag af for at få drænrør lagt i bunden.

Knuste muslingeskaller kan også bruges som toplag på ridebanen.