
Foto: John Olsen/Roskilde Dyrskue
Ryttere i flotte kostymer deltager i Det Store Hesteshow. Her en indianer fra sidste års show.
Fem gange i løbet af de tre dyrskuedage er der Store Hesteshow Ring 1. Og det gælder om at komme først til mølle, for der er mange, der gerne vil se de flotte opvisninger, hvor der både er ridning og kørsel og indslag med kostumer og rekvisitter.
En række raceforeninger er med til at arrangere showet. I år er det blandt andre Frederiksborg, Oldenborg, Trakehner og Frieser, der optræder i ringen.
New Forest, Dansk Sportspony og Dansk Varmblod står for et fælles show med emnet Halloween.
Der bliver kørekvadrille med jyske, belgiske og nordsvenske heste, og som noget nyt i år er fjordhestene med i en springdressurkvadrille.
Man vil også kunne møde Haflinger, Tinker og Welsh pony.
Lørdag aften er der særligt krydderi på Store Hesteshow. Der kommer westernheste som Paint og Quarter, og der bliver maratonkørsel. Og så vises der gymnastik til hest.
Blandt de kendte kendte navne, der giver opvisning lørdag aften, er Suzanne Berdino fra Cirkus Arena og dressurrytteren Joachim Thomsen.
Hesteshowet lørdag slutter ved 21-tiden. Det er også et hesteshow, der afslutter dyrskuet søndag aften.
Foga
Det Store Hesteshow kører fem gange i løbet af dyrskuedagene. Der er mulighed for at se mange forskellige hesteracer optræde.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: