
Foto: Grønt Center
Kong Knuds Høj af Thomas Kadziola - et af de tidligere LandArt-værker.
Der bliver også i 2008 LandArt-projekter på Lolland-Falster, for det økonomiske fundament er nu til stede, og der er skaffet muligheder for flotte placeringer af LandArt-kunstværker.
»Nu forestår en endelig aftalerunde med lokale, nationale og - for første gang i kunstprojektets fire år lange historie - udvalgte internationale kunstnere,« fortæller Birgit Hartvig Larsen, leder af Grønt Center Holeby. Centret er sponsor og en del af styregruppen bag LandArt, samt ideophav sammen med Kiss Nelleman
Fuglsang og Maribo
Et frugtbart samarbejde med Fuglsang Kunstmuseum, Kulturcenter Fuglsang og godsejer Morten Olsen-Kludt giver mulighed for, at kunstværkerne kan ses i mark-, natur- og parkområdet ved landsdelens nye kulturelle perle, Fuglsang Kunstmuseum, og ved musikkens veletablerede højborg, Fuglsang Herregård.
Et andet samarbejde med Frilandsmuseet i Maribo sikrer samtidig LandArt 2008 nogle unikke placeringer nær det idyllisk beliggende og smukt udbyggede museum i engområdet ved Maribo Søndersø.
Børnekunst
Og der er tænkt i nye baner.
Et af de nye spændende tiltage bliver BørneLandArt.
Et andet og nyt element i forberedelsesarbejdet er de nye betingelser for kunstnerne, som for første gang skal arbejde med placeringer, der på forhånd er udvalgt og dermed givne.
»Styregruppen for LandArt Lolland-Falster glæder sig til at kunne invitere til »dobbelt«-fernisering på en nærmere præciseret dato i slutningen af juni,« siger Birgit Hartvig Larsen i en pressemeddelelse.
Det økonomiske fundament for årets LandArt er etableret gennem støtte til formidling af de kunstneriske begivenheder fra Direktoratet for FødevareErhverv og støtte til kunstværker og fernisering fra LAG Guldborgsund, Folketidende Gruppen, Lolland og Guldborgsund kommuner samt fra Østdansk Turisme.
Foga
www.land-art.dk.
Hareskelet af Jesper Gram - et af de tidligere LandArt-kunstværker.