Nibe Dyrskue på frivillig basis
Af Merete Hattesen
hattesen@landogliv.dk
Tlf. 33 39 47 53

Foto: Anni Søndergaard.
Udstilling af shetlænder og heste, flot udsigt over fjorden.
Nibe Dyrskue er også Aalborgs største og eneste dyrskue, hvor land og by mødes. Det løber af stablen grundlovsdag 5. juni med masser af dyr, maskiner, gamle landbrugsmaskiner og flotte udstillinger, heriblandt kaniner samt et stort tivoli.
"Dyrskuet er gratis for besøgende og er udelukkende baseret på frivillig arbejdskraft. Det er Nibe Håndværkerforening og Handelsstandsforening, konsulent Jørgen Buur, Viking Genetics, samt en gruppe landmænd der igen i år er drivkraften bag dyrskuet. Lokale landmænd sponsorerer grillstegt pattegris som sammen med ølsalg, tombola og tørt vejr er udslagsgivende for, om dyrskuets økonomi balancerer. Der er samtidig med maden musikalsk underholdning af Nibe harmonikaklub," fortæller Anni Søndergaard fra Dyrskueudvalget.
Børnene har mulighed for at få en ponyridetur og være med i hestepleje. Der er forskellige opvisninger, mønstringskonkurrencer, modeldyr og præsentationer af dyr i ringen. Der forventes mellem 125-150 dyr på skuet.
Der har de sidste par år været et flot besøgstal med stor opbakning fra de mange nye villakvarterer i Nibe.
Birthe Dencher Sørensen, tlf. 96 34 51 12.
Udstilling af veterantraktorer.
Udstilling fra Vildfarm nord, senere smagsprøver af grillet rådyr. I baggrunden udstilling af veterantraktorer og rækken af malkekvæg.
Bedømmelse af kødkvæg og rækken af SDM-malkekøer i baggrunden.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: