Log på Forside
 
Økologisk marked på Jomfruens Egede
Foto: Niels Peter Schack-Eyber.
Jomfruens Egede holder igen i år ekstraordinært åbent i hele hovedbygningen. Der er også åbent i Øster Egede Kirke.

Oplev et økologisk forårsmarked plus loppe- og antikmarked på herregården Jomfruens Egede ved Faxe i det smukke Sydsjælland 31. maj og 1. juni kl. 10-16. Jomfruens Egede holder igen i år ekstraordinært åbent i hele hovedbygningen, hvor du også kan se festopdækning i salene og opleve en æskeudstilling - håndlavede æsker decoupage. Der er også åbent i Øster Egede Kirke.

»Mærk suset af stemningen på vores gamle herregård, som man første gang hører om i 1326. Udsmykningen af både rum og møbler er noget af det mest unikke der findes. Nationalmuseet angiver i deres rapport om Jomfruens Egede: »Det er formentlig et af hovedværkerne, hvis det ikke er hovedværket, i dansk interiørkunst fra slutningen af 1700-tallet«. Og hvem ved - måske er der en chance for at se et af herregårdens herlige spøgelser på kirkegården, på gangene eller i salene i hovedbygningen,« siger Niels Peter Schack-Eyber fra Jomfruens Egede.

Han fortæller, at Pia Prehn disker op i parkens madtelt med økologiske sandwichs, lette anretninger, grillede pølser, øl, sodavand, kaffe/te og dejlige kager.

MeHa

Niels Peter Schack-Eyber, tlf. 56 71 31 00, www.jomfruensegede.dk

Kok Pia Prehn og Niels Peter Schack-Eyber fra Jomfruens Egede byder på økologisk forårsmarked på den smukke herregård 31. maj og 1. juni.
Mærk suset af stemningen på den gamle herregård, Jomfruens Egede i Sydsjælland, som man første gang hører om i 1326.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: