Hvad enten du overveje at kaste dig over konservering, eller det handler om vildtbeplantning, kan du finde svar på årets Jagt- og Naturudstilling.

Foto: Roskilde Dyrskue
Der bliver blandt andet jagthundeopvisning på den del af dyrskuepladsen, hvor der er jagt og naturudstilling.
Ved siden af fjerkræudstillingen finder du årets Jagt- og Naturudstilling. Danmarks Jægerforbund har gang i en masse aktiviteter, som skal vise hvad jagt i Danmark går ud på.
"Vi viser lidt frem af det, vi kan i Danmarks Jægerforbund, og så er der en del aktiviteter, som publikum kan deltage i i løbet af dagene," fortæller ansvarlig for Jagt- og Naturudstillingen Karsten Nielsen.
Ud over luftriffel- og bueskydning, som med garanti bliver en publikumsmagnet, får du mulighed for at se en konservator i aktion og høre mere om etableringen af læbeplantning til gavn for vildtet på din ejendom.
Under hele dyrskuet kan du flere gange se opvisninger med både jagthunde og falke, og så har du mulighed for at lære mere om pelsning og partering, når en af naturformidlerne laver en forlægning af et rådyr på pladsen.
jru
Danmarks Jægerforbund, stand 612
Hvis du aldrig har prøvet at skyde med bue og pil, så er chancen der på Roskilde Dyrskue.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: