Log på Forside
 
Permanente græsmarker må ikke gro til
Hvis du får EU-støtte skal markerne leve op til kravene om plantedække.
Arkivfoto: Landscentret.
Vår- og engbrandbæger er meget giftige for dyr - især i hø og ensilage, hvor dyrene jo ikke kan vælge dem fra.

Det er ikke smart, at ukrudtet breder sig i permanente græsmarker. Både med hensyn til udnyttelsen af græsset - men især også hvis du har søgt EU-støtte på arealet. For sådanne arealer skal leve op til kravene om plantedække, hvis de er med som grundlag for det støtteberettigede areal, advarer Poul Henning Petersen fra Landscentret, Planteproduktion.

Lavtliggende græsarealer vil normalt ikke kunne leve op til kravene ved ekstensiv græsning. Sådanne arealer kræver en udnyttelse med en vis intensitet og en passende pleje, blandt andet afpudsning.

Pletsprøjtning

Generelt har græs- og kløvergræsmarker kun et lille behov for ukrudtsbekæmpelse. Men i ældre, varige græsmarker kan der dog være behov for en pletsprøjtning mod skræppe, stor nælde, tidsler, fuglegræs, vårbrandbæger, engbrandbæger og hyrdetaske, anbefaler Landscentret.

I rent græs for eksempel med M750, Metaxon, Primus, Starane, Tomahawk. Er der kløver i varige græsmarker kan bruges Gratil, Eagle eller Harmony. Harmony dog kun i juli og august.

Sprøjtning udføres bedst, når græs og ukrudt er i god vækst sidst i april til først i maj - eller på ny genvækst to-tre uger efter afhugning i eftersommeren. Skræpper skal være 15-25 cm høje, så saftstrømmen transporterer sprøjtemidlet ned i rødderne. Det kan være nødvendigt at bekæmpe rodukrudt som agertidsel, skræppe og nælde to år i træk.

De for dyrene giftige vår- og engbrandbæger bekæmpes bedst sidst i august, hvor de nye planter er spiret frem. De kan spredes til nye arealer fra braklagte arealer og vejrabatter. Disse giftige planter er meget uønskede - især i ensilage eller hø. Så har du en græsmark tæt på et brakareal med brandbæger, kan spredningsrisikoen begrænses ved at slå brakafgrøden et par gange med nogle ugers mellemrum i maj-juni.

Brakarealer og landbrugsarealer der ikke dyrkes må slås fra 1. maj til 30. juni, hvis de indeholder flyvehavre, hejrearter, tidsler eller giftige ukrudtsplanter som vårbrandbæger. Brakmarker med engbrandbæger bør slås først i juli, inden planterne sætter frø.

Mekanisk bekæmpelse

Ønsker man ikke at sprøjte, kan de fleste varige græsmarker "rettes op" gennem intensiv mekanisk pleje:

  • Afpuds eller tag første slæt, før ukrudtsarten blomstrer. Afpudsning gentages efter behov. For eksempel forsvinder siv og flere andre ukrudtsarter ved gentagne afhugninger. Men skræpper kan ikke bekæmpes mekanisk.
  • En kombination af slæt og afgræsning er den bedste græsmarksdrift. Det giver et større udbytte og har bedre effekt mod ukrudt end afgræsning alene.
  • En meget intensiv afgræsning (mange dyr i en kort eller længere periode) eller en afpudsning med kort stubhøjde har en god effekt mod ukrudt.

En kraftig ukrudtsbestand af fuglegræs og brændenælde er tegn på overgødskning med kvælstof på varige græsarealer. Det ses ofte i de områder, hvor dyretætheden er størst - nær ledåbninger eller foderpladser.

Skræpper kan være et problem i varige græsmarker.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: