En trofast læser af Land&liv er noget usikker på, om varmepumper nu også er så fordelagtige, som de tager sig ud i diverse prospekter fra energiselskaber og firmaer. Læseren begrunder sin tvivl i, at jordvarme mest er noget der bruges i Sverige, hvor el er billigere end i Danmark.
Vi vil i denne artikel se lidt nærmere på, hvad det koster at anvende varmepumpeanlæg og lave sammenligning til andre opvarmningsformer.
Varmepumpeanlæg er dyre
En varmepumpe drives som bekendt af elektricitet, og varmeudbyttet er typisk tre-fire gange elforbruget. Umiddelbart lyder det jo som en ganske god fidus: For hver kWh strøm man bruger, får man tre-fire kWh varme igen.
Et varmepumpeanlæg er imidlertid bekosteligt sammenlignet med andre typer af varmeanlæg, og hvad det betyder for de samlede varmeomkostninger er vist i de to diagrammer og i skemaet. Der er set på fem forskellige fyringsanlæg:
-Oliefyr
-Varmepumpe
-Træpillefyr
-Brændefyr
-Bio-oliefyr
Beregningerne er gennemført for henholdsvis et lavt og et relativt højt brændselsforbrug. Brændselsforbruget er beregnet i forhold til fyringsolie. Forbruget på 1.500 liter fyringsolie pr. år er fastsat for et nyt parcelhus, de 3.000 liter gælder for et ældre hus på landet.
De faste omkostninger dækker over forrentning (6 pct.) og afskrivning (20 år) af investeringen i fyrings-/varmeanlæg.
Som det ses af diagram 1 (det lave olieforbrug), er der en forskel mellem oliefyr og varmepumpeanlægget på ca. 2.000 kr. i årlige omkostninger. Denne forskel vokser til godt og vel 3.000 kr., når varmeforbruget fordobles (diagram 2). Så vi kan altså konkludere, at et varmepumpeanlæg rent faktisk giver en lavere varmeomkostning end et oliefyr. Forskellen er ganske vist ikke overvældende.
Brændefyring billigst
Fyring med brænde er i begge tilfælde langt den billigste opvarmningsform. Man bemærker også, at fyring med træpiller - under de rette betingelser - godt kan konkurrere med et varmepumpeanlæg.
Der er ikke lavet beregninger over arbejdsforbruget, men det er klart, at fyring med brænde indebærer en hel del arbejde. Også ved fyring med træpiller og bio-olie skal man regne med en vis arbejdsindsats.
Vil man være helt fri for at skulle bekymre sig, skal man vælge oliefyr eller varmepumpeanlæg.
Oliefyr koster mindst i anlæg
I tabellen er vist nogle nøgletal for anlæggene.
Der er stor forskel på investeringsbehovet. Et oliefyr er billigt sammenholdt med et jordvarmeanlæg til omkring 140.000 kr. Til gengæld er omkostningerne til brændsel markant større. Bio-oliefyret har samme kedel som oliefyret, men selve oliebrænderen er noget dyrere.
Der er regnet med to priser på varmepumpeanlægget: 70.000 kr. for et luft/vand anlæg (hvor varmebehovet svarer til 1.500 liter fyringsolie) og 140.000 kr. for et jordvarmeanlæg (hvor varmebehovet svarer til 3.000 liter fyringsolie).
Af tabellen ses det også, at varmeomkostningen pr. varmeenhed (MJ) er mindre, jo større varmeforbruget er. Årsagen er, at de valgte fyringsanlæg udmærket kan øge varmeproduktionen til det dobbelte. Undtaget herfra er dog varmepumpeanlægget. Jordvarmeanlægget er næsten dobbelt så dyrt som varmepumpeanlægget (luft/vand).
El er kulbaseret
Fra en overordnet systembetragtning kan man stille spørgsmålstegn ved, om anvendelse af varmepumpeanlæg giver den bedste udnyttelse af energien. Hovedparten af elektriciteten er nemlig kulbaseret.
Cirka en tredjedel af energien i kullene når frem til forbrugerne i form af elektricitet. Ved en omsætning af el-energi til varme i varmepumpen i forholdet 1:3 er der næppe vundet ret meget - tre gange en tredjedel giver én. Først når omsætningen (COP) er større end tre, kan vi tale om en reel gevinst.