Springfeeder. Tegning: industriel designer Thomas Krogh Hansen, AgroTech.

I en netop afsluttes FarmTest er logistikken ved fyring med flis undersøgt på fire ejendomme. De to af ejendommene fyrede med skovflis, og de to andre med pileflis. De fire ejendomme hugger selv flisen. I denne artikel vil jeg kort præsentere hovedresultaterne fra FarmTesten.

Individuelle forhold

Logistik, som egentlig betyder planlagt og organiseret arbejde, er ofte et overset element i mange sammenhænge.

Håndtering af flis på ejendomsniveau vil normalt skulle tilpasses en række givne forhold, såsom fyrrum, stuehus, ældre driftsbygninger, interne veje med videre. Ikke to ejendomme er ens, og hvert sted er der individuelle forhold, der skal tages hensyn til. Det kan derfor umiddelbart synes vanskeligt at overføre erfaringerne fra et sted til et andet.

Formålet med FarmTesten har været at indsamle erfaringer fra praksis og anvise metoder til rationel lagring og effektiv håndtering af flis til fyring på ejendomsniveau.

Erfaringer indhøstet i FarmTesten

Flis kan lagres udendørs:

• I en staklade med eller uden fast bund
• I en såkaldt halmkumme
• Blot i en bunke på jorden

Halmkumme

Enhalmkumme er en silo med tre sider bygget af bigballer (halmballer) i to lag i højden. Der er ingen fast bund i halmkummen og heller ingen tag over.

Flis der ligger ude bør afdækkes med en plastdug. For at lette den naturlige afdampning af vand, skal der være enkelte huller i dugen. Indendørs lagring af flisen er dog det optimale.

Det er en fordel med fast cementbund i lagret. Så undgås det, at der kommer jord og sten i flisen. Jord slider på de mekaniske dele i fyret og forøger mængden af asken; sten kan blokere stokeren og stoppe fyret.

Når flisen skal flyttes fra lagret ind til magasinet ved fyret er en teleskoplæsser velegnet. Den har stor rækkevidde såvel vandret som lodret, og den kan medbringe 3-4 m3 flis i skovlen.

Der bør være en ordentlig og befæstet vej mellem lagret og fyrrummet. Ellers kan vejen blive opkørt og måske ufarbar i fugtige perioder af året.

Flissiloer

En flissilo kan være en høj, smal kasse, hvori flisen selv kan skride ned til stokeren. Den kan også være et loftsgulv, hvori der er placeret en tragt. I bunden af tragten fører en snegl hen til celleslusen og stokeren til flisfyret.

En tredje mulighed er en flissilo opbygget som en plansilo. På gulvet i siloen er der monteret skrabere, som trækker flisen hen til en sneglerende, som så fører flisen ind til celleslusen.

Et andet system er den såkaldte springfeeder. ( se figurerne).

Afkvistede stammer

Indholdet af stikkere i flis kan minimeres ved at lave flisen af afkvistede stammer. Det fordyrer ganske vist produktionsomkostningerne, men til gengæld kan man næsten helt undgå driftsstop på grund af fastkilede stikkere i stokersneglen.

Forsøgsværterne anbefalede dog, at diameteren på stokersneglen under alle omstændigheder bør være stor.

Luk førerhuset

I fugtig flis udvikles der skimmelsvampesporer i større eller mindre omfang. Man skal derfor være opmærksom på sundhedsrisici i forbindelse med flytningen af flisen fra lager til silo.

Forsøgsværterne anså generelt førerhuset på teleskoplæsseren/traktoren som tilstrækkelig beskyttelse mod skimmelsvampesporerne. Med lukkede vinduer og døre og med egnede filtre i førerhusets ventilationssystem er denne vurdering sandsynligvis velbegrundet

Anvendte kilder:

FarmTest: Logistik ved flisfyring, nr. 94 - se www.farmtest.dk

Staklade.

Halmkumme.

Silotragt.

Flisskraber.Tegning: industriel designer Thomas Krogh Hansen, AgroTech.