Pas på fredede og bevaringsværdige bygninger
Kulturarvstyrelsen eller kommunen kan bestemme, hvordan fredede eller bevaringsværdige bygninger skal se ud.
Af Marianne Fogtmann
fogtmann@landogliv.dk
Tlf.33 39 47 66
Pas på med den ydre renovering, hvis du har fredede eller bevaringsværdige bygninger. Den beskrevne facaderenovering med flamingo og akrylpuds kan næppe tillades til en fredet ejendom og vil måske heller ikke blive accepteret til en bevaringsværdig bygning.
I begge tilfælde skal der spørges om lov, enten hos Kulturarvstyrelsen eller hos kommunen som kan beslutte, hvordan bygningernes ydre skal se ud.
Du kan på Kulturarvstyrelsens hjemmeside finde en oversigt over fredede og bevaringsværdige bygninger og søge på adresser og se, hvad der er registreret om dine egne bygninger.
I Danmark findes der godt 9.000 fredede bygninger og cirka. 300.000 bevaringsværdige bygninger.
Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning, mens de bevaringsværdige bygninger har regional eller lokal betydning.
En fredning gælder for hele bygningen, såvel det ydre som det indre, mens en udpegning som bevaringsværdig bygning alene omhandler bygningens ydre.
Mens det er staten der administrerer fredningerne, er det kommunerne der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger.
Kommunerne kan udpege bygninger som bevaringsværdige i kommuneplanen eller udarbejde bevarende lokalplaner til sikring af bygningerne. Kommunerne har også mulighed for at yde økonomisk støtte til vedligeholdelsesarbejder på bevaringsværdige bygninger.
www.kulturarvstyrelsen.dk
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: