Gammelt stuehus i bindingsværk med stråtag.

Stuehusets historie strækker sig over mange 100 år. De første huse var mindre og enklere end i dag, men i takt med at folks behov blev større, og at teknikkerne for at bygge blev bedre, voksede husene sig større.

Udseendet, som er det vi identificerer stuehuset på i dag, har ændret sig meget over tid, men idet husene har nogle meget stærke overordnede karakteristika, skelner man ikke i samme grad imellem de forskellige tiders stuehuse som man gør med for eksempel villaer og parcelhuse, hvis udseende har skiftet mere markant.

Stor variation

Ser man på en håndfuld stuehuse fra forskellige tidsperioder, vil man forbavses over graden af variation. Nogle har frontispicer, andre har ikke, nogle har små vinduer, andre større - i de rigtig gamle er vinduerne typisk ikke lige store, hvorimod man i de lidt nyere huse har arbejdet med stort set lige store vinduer.

Nogle huse er meget strengt symmetriske, imens andre har et mere varieret facadeudseende. Nogle har masser af overdådige detaljer, andre er helt skrabede og enkle.

Variationen de forskellige egne imellem skyldes lokale traditioner og materialer, som naturligvis har varieret, og ikke mindst de lokale håndværkere, som særligt tidligere byggede med deres små variationer og særkender.

Funktionen bestemte

Man byggede ud fra simple byggetekniske forudsætninger, som i høj grad dikterede husets udseende. Husets udseende afhang af funktion og muligheder, og det gode resultat af dette var et hus, der var logisk og sammenhængende både hvad angik det inde og det ydre.

Jo længere vi kommer tilbage i historien, jo mere har byggestilen været styret af funktionalitet og af, hvad der kunne lade sig gøre. For eksempel var vinduerne små eller opdelt i felter, fordi man ikke kunne lave de store glasflader man kan i dag, og det konstruktive indvendige princip med en langsgående, bærende væg og de tværgående skillevægge der fungerede som afstivning af huset, bestemte i høj grad, hvordan husets rum skulle se ud.

Praktisk tag

Udvendige karakteristika som taget fik sit udseende, fordi man ikke i tilstrækkelig grad kunne sikre huset mod indtrængende sne og vand - derfor måtte man bygge et tag med tilstrækkelig hældning til, at vandet hurtigere kunne komme af huset end ind i det.

Det valmede tag ser man oprindeligt på særligt vindblæste steder, hvor man måtte reducere størrelsen af taget for at mindske vindpåvirkningen.

Selv den genkendelige længde på huset skyldes, at man oprindeligt ikke havde mulighed for at oplyse rummene elektrisk, og derfor måtte holde huset tilstrækkelig smalt til, at dagslyset kunne trænge helt ind bagerst i de enkelte rum.

Symmetri

Et overordnet karakteristika for det nyere traditionelle stuehus, som oftest bliver refereret til, er den symmetriske opbygning af facaden med frontispicen som altdominerende element. Symmetrien opstod oprindeligt omkring markeringen af en ofte centralt placeret hovedindgang. Markeringen blev langsomt til et særskilt element, som i dag bruges uafhængigt af hoveddørens placering, og som bliver brugt som midterakse for spejling af vinduer og andre facadeelementer.

Vælg moderne udtryk

Ved at holde sig til et traditionelt udtryk, men ændre på forudsætningerne for det, kan man risikere at få et usammenhængende resultat, som ikke lever op til traditionen for stuehusbyggeri.

Traditionen med at bygge gode, solide huse af gedigne materialer og med fine detaljer går ikke tabt, fordi man vælger et moderne udtryk eller andre materialer til sit hus - tværtimod viser det en forståelse for, hvorfor man i "gamle dage" byggede som man gjorde, og for den udvikling, der til alle tider har præget stuehusbyggeriet.

Ældre stuehus med fire skorstene og meget irregulær vinduesplacering