Stuehuset lever i dag ofte et selvstændigt liv, idet tidligere tiders tre- eller firelængede gårdanlæg i driftsmæssig sammenhæng bliver et mere og mere sjældent syn.
Går vi bare 50 eller 100 år tilbage, ernærede en langt højere del af den danske befolkning sig som bønder, og antallet af aktive gårde var markant større, end det er i dag, hvor de enkelte bedrifter til gengæld er eksploderet i størrelse.
Gårdspladsen var hjertet
Det flerlængede gårdanlæg indeholdt stuehus, stald, lade og vognly, alt sammen centreret omkring gårdspladsen, som fungerede som både arbejdsplads og som velkomstareal til stuehuset.
Stuehuset var den af bygningerne, man gjorde mest ud af, men ofte ser man, at der også blev gjort meget ud af at få gårdens øvrige bygninger til at fremstå som en helhed.
Det samlede gårdanlæg havde mange praktiske fordele. Man kunne for eksempel nemt holde øje med dyrene, og da de fleste døre og porte vendte mod gårdspladsen, også med hvem der - måske uindbudt - kom på besøg i sidebygningerne.
Selv om natten skulle der holdes øje med, om alt på gården var, som det skulle være. Derfor er soveværelserne i de gamle stuehuse ofte placeret med vindue mod gårdspladsen.
Man kunne hele tiden orientere sig imod gårdens hjerte, gårdspladsen, og stuehuset, som var omdrejningspunkt for både bonden, hans familie og de ansatte. Gården var en organisme som var i vigør det meste af døgnet, og arbejdsdag og fritid flød sammen.
Fysisk omsluttede gården sig selv og dannede en lille, relativt lukket enhed skærmet mod omgivelserne.
Bolig og drift hver for sig
Med nutidens storbedrifter er driftsbygninger og stuehus skalamæssigt vokset fra hinanden. Driften bliver rykket væk fra stuehusene, og da bygningerne ofte bliver placeret med senere udvidelse for øje, mister anlægget den mindre skalas overskuelighed.
Også faktorer som lugt- og støjgener motiverer folk til at adskille bolig og drift, som stort set fungerer som separate størrelser.
Samtidig har effektivisering og automatisering gjort det unødvendigt for landmanden at have opsyn med driften hele døgnet. Landmandens arbejdsdag er gennemsnitligt blevet markant kortere, og det giver landbofamilien fritid, som skal bruges i boligen.
Disse forhold har bevirket, at stuehuset danner ramme for en helt anden slags aktivitet end tidligere, og folk udformer i højere grad stuehuset efter, hvordan man opholder sig i dem i den tid, der er til rådighed, når arbejdsdagen er slut.
Havedør og panoramudsigt
En ændret brug er ofte ensbetydende med et ændret udseende - også for stuehusene, som for eksempel bliver udstyret med elementer som dørpartier som giver direkte adgang til haven, store panoramavinduer for at tilgodese en flot udsigt, og altaner og terrasser hvorfra man kan nyde vejret og den omkringliggende natur.
Boligen, og det liv der leves i den, er ikke længere hverken funktions- eller formmæssigt relateret til driften, hvilket har indledt et nyt kapitel i stuehusets historie, hvor rammerne for hvordan huset skal se ud er blevet langt videre.
I de følgende artikler vil der blive sat fokus på stuehusets nye, løsrevne placering og på, hvordan man kan gribe situationen med de mange tiloversblevne sidelænger an.