Log på Forside
 
Hyggelig brændeovn hører til et rigtigt hjem

De fleste danskere vælger at fyre med brænde fordi de synes det hygger eller for at spare penge. Et flertal vil også gerne fyre miljørigtigt, men ved måske ikke altid hvad det indebærer - og så er der et mindretal der ikke kan nås med gode råd. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet.

361 personer i Herlev og Værløse har svaret på spørgsmålet: Hvorfor har du en brændeovn/fyr?

Seniorforsker Lars Kjerulf Petersen fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har ledet undersøgelsen og delt brændeovnsbrugerne op i fire typer.

Der er flest i gruppen

De æstetisk-sanselige, som har brændeovn, fordi de mener det giver kropsligt velvære, hører med til idealer om det gode hjem og er en oprindelig varmekilde

Pragmatikerne ser brændeovnen som økonomisk og den bedste tilgængelige varmekilde

Gruppen "Dem der selv vil bestemme" vælger brændeoven, fordi den giver uafhængighed af anden varmeforsyning og man kan indrette sig efter egne præferencer

Endelig er der miljøidealisterne, som kun udgør fem procent. De tænker på CO2-balance.

Lars Kjerulf Petersen fortæller at flere har berettet om, at de måske nok har skelet til økonomien, men at det i sidste ende var det æstetisk-sanselige der gjorde udslaget. Som en af de interviewede udtrykte det:"Et hjem er ikke et rigtigt hjem uden en brændeovn."

Foga

www.dmu.dk

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: