Joachim åbner skuet i kongelig karet
Landsskuet byder på udstilling af to kongelige kareter, som Herning Karetkørsel købte af Kongehuset i 2007.
Af Merete Hattesenhattesen, landogliv.dk - 33 39 47 53
Prins Joachim er en af talerne ved Landsskuets officielle åbning fredag 4. juli kl. 12. Det er det første royale besøg på landsskuepladsen siden 1992, hvor regentparret besøgte Herning i anledning af Ungskuets 100 års jubilæum.
Prins Joachim vil - sammen med de øvrige talere - køre pladsen rundt i en af de to kongelige kareter der ejes af Svend Aage Lauridsen fra Herning Karetkørsel. Dem købte herningenseren i december 2007, da der blev holdt auktion over otte af kongehusets kareter. Sven Aage Lauridsen måtte da også punge ud med et anseeligt beløb for de to fine kareter - omkring 300.000 kr.
Den ene karet er af mærket Coupe, mens den anden er en Landauer. Begge kareter er bygget af Henry Fife i København og forsynet med våbenskjold med Elefantordenens- og Dannebrogsordenens kæder og krone.
Kareterne udstilles på Landsskuet, når prins Joachim og de øvrige talere har fået en køretur.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: