Smag på Tunø og mød den sidste landmandsfamilien
Tunøboen Hanne Tromborg er i år begyndt at lave guidede ture, hvor man køber en pakke med færge og spisning på kroen samt en gåtur rundt på øen. Her kommer holdene også forbi familien Borggård, hvor de i foråret snuser til de første kartofler, de grønne asparges og jordbærrene, ligesom de møder øens sidste landmandsfamilie.
Når de så kommer op på Thunø Kro, er råvarerne lavet om til specialiteter. På den måde får de besøgende en smag af Tunø. Samtidig kan de købe Borggårds grøntsager med hjem, når færgen sidst på eftermiddagen sætter kursen mod det jyske fastland.
De små pakkerejser er en stor succes. Da Deres udsendte var på øen, var det et hold fra Herning der kom, så og smagte på Tunøs lyksaligheder.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: