Ifølge engelske undersøgelser får agerhøns 2,8 gange så store levedygtige kuld i marker, hvor der er etableret seks meter sprøjtefri randzoner. Det kan skyldes de bedre fødeforekomster og dermed kortere fødesøgningsafstande. I konventionelt dyrkede marker - sprøjtede marker - søger agerhøns føde inden for 557 meter, hvorimod de i marker med sprøjtefri randzoner kun skal søge føde inden for 163 meter. Effekten af de sprøjtefri randzoner er, at kyllingerne anvender betydeligt mindre energi og tid til fouragering. Det sidste betyder, at de har mindre risiko for at blive bytte for rovdyr. Så randzoner giver alt i alt større overlevelse hos kyllingerne.