Brændselscelle-batteri til fremtidens bil
Amerikanske forskere har skabt en blanding af en brændselscelle og et batteri med en energikapacitet, der slår både benzin og lithium-ion-batterier, skriver Ingeniøren. Brændselscellen er en vanadiumborid brændselscelle (VB2), der producerer energi ved at tilføre luft.
VB2 minder om zink-luft brændselsceller i sin opbygning men har en energikapacitet på hele 5 kWh per liter mod zink-luft brændselscellens omkring 1,75 Wh per liter. Til sammenligning har benzin en energikapacitet på 2,7 kWh per liter, mens lithium-ion-batterier har en kapacitet på 0,5 kWh per liter, fremgår det af offentliggjorte resultater i tidsskriftet Chemical Communication fra forskere fra University of Massachusets i Boston.
I forhold til et blybatteri er vanadiumborid brændselscellen 300 gange mere effektiv.
Den nye brændselscelle kan finde anvendelse i fremtidens biler, men det er nødvendigt at udskifte anoden af vanadiumborid løbende, fordi den bliver nedbrudt under brug. Derfor forestiller kemiprofessor Stuarth Licht fra University of Massachusets sig en infrastruktur med en række tankstationer, hvor bilister kan få udskiftet nedbrudte vanadiumborid anoder med nye, der er blevet kemisk genskabt.
En række eksperter er dog skeptiske over for de nye batterier, blandt andre Chao-Yang Wang, specialist i brændselsceller ved Pennsylvania State University. Han frygter, at vanadiumborid kræver mere energi at udvinde end benzin.
Foga
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: