Log på Forside
 
Hestedage på dyrskuepladsen i Roskilde
I 2007 deltog ikke mindre end 11.517 glade hestefolk og over 1.000 heste i Store Hestedag. Fto: Roskilde Dyrskue.

Når Store Hestedag slår portene op lørdag 6. og søndag 7. september 2008 på Dyrskuepladsen i Roskilde er det med masser af spændende ride- og kørekonkurrencer, opvisninger og kåringer og med et ryttermarkedet med flere stande end nogensinde.

Det er femte gang der holdes Store Hestedag. Fra at være en endagsbegivenhed har arrangementet udviklet sig til to dage med masser af spændende tilbud for hesteinteresserede. Men navnet er der dog ikke ændret ved.

"I 2007 deltog ikke mindre end 11.517 glade hestefolk og over 1.000 heste i Store Hestedag. Det var en 50 procent fremgang fra 2006, og det var langt flere, end vi havde håbet," fortæller leder af Roskilde Dyrskue Thor Nielsen, som også står bag Store Hestedag.

Han glæder sig over, at det er lykkedes at udvikle Store Hestedag til noget helt unikt, hvor alle med

en fælles passion for heste og ridesport mødes og udveksler erfaringer og oplevelser på tværs af raceforeninger, discipliner og klubber. Også for hesteinteresserede, der ikke medbringer egen hest, er der meget at opleve og se på i løbet af de to hestedage.

Her er et par eksempler, på det det, du kan opleve:

Equine Touch

Jock Ruddock og dyrlæge, forsker, lektor Ivana Ruddock, som står bag terapiformen Eguine Touch, besøger Danmark for første gang på Store Hestedag. Her fortæller de og viser, hvordan de med blide og vibrerende bevægelser i hestens bløde kropsvæv hjælper og lærer hesten at afbalancere sin krop.

"Udover at berolige stressede heste fremkalder Equine Touch dyb afslapning foruden at fremme helingsprocesser," forklarer Eva Lønborg-Madsen, som har taget uddannelse som Eguine Touch Instruktør hos ægteparret Ruddock i Texas. I dag tilbyder hun terapien samt kurser i Danmark.

Mounted Games

Mounted Games er en forrygende festlig, spændende og tempofyldt sport, der udøves på ponyer af ryttere i alle aldre. I år holdes der på Store Hestedag Danmarksmesterskaberne i par.

Rytterne skal ride tre kvalificeringsrunder i løbet af weekenden og derefter finaler om søndagen. De fire par med flest point efter kvalificeringsrunderne går videre til A finalen, hvor det endelige slag om Danmarksmesterskabet skal slås.

www.storehestedag.dk

Fra opvisningerne fra en tidligere Store Hestedag.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: